Jeans fra Mamalicious, bluse fra H&M, jakke fra Pimkie og wedges fra Marc Jacobs
For et par uger siden landede et par nye jeans fra Mamalicious i min postkasse. Nemlig et par slim fit jeans med snake print. Faktisk købte jeg er par snake print jeans fra New Look, da jeg var i London i foråret, men da jeg ikke kan have maven i dem mere, er disse fra Mamalicious blevet vel modtaget. Så føler jeg ikke helt at jeg skal droppe min garderobe bare fordi jeg er gravid. Og det er vel i det hele taget det, der er meningen med graviditetstøj?! Nemlig at man stadig kan følge de trends, som man ellers ville uden mave.
For mig handler det i hvert fald om at jeg under min graviditet ikke kommer for langt væk fra min almindelig stil. Kunne aldrig finde på bare at lade stå til med jogging bukser og fedtet bluse under graviditet (og amningsperiode). Faktisk tror jeg at sådanne dage under min sidste graviditet kunne tælles på een hånd. På trods af manglende nattesøvn og gylp, ville jeg nemlig i noget ordentligt tøj, så jeg ikke blev lullet ind i en eller anden babybobbel – mere end jeg var i forvejen altså:-)
Nå, men for at komme tilbage til jeans’ne, så er de meget behagelige og stretchy. Dog kunne jeg godt ønske mig at de var lidt mere slim i benene. Synes ikke de kan være mindre i taljen, men ville gerne undgå de dér folder ved knæene. Håber jeg kan give dem en tur i tørretumbleren, så det bliver en anelse strammere om underbenet.



Uf de er så fine, jeg har savlet over dem siden jeg så dem i deres butik i sidste uge, men fik aldrig prøvet dem…
Må jeg være så fræk og spørge hvad størrelse du har købt dem i? Tror måske vi er omkring samme størrelse.
– Maj 😀
Jeg har dem i en str. 33, men skulle nok i en 32, hvis jeg kunne vælge om. Jeg er normalt en str. 42.
Synes det er dejligt med et par anderledes jeans. Altså noget andet end bare sorte eller blå!
Tusind tak for hurtigt svar! Jeg har ret brede lår og kraftige lægge, Så tænker at 33 nok er meget passende, hvis de skal sidde til 🙂
Jeg faldt også lige præcis for det fine print, for ellers er jeg også forfalden til den sorte løsning 😉
– Maj 😀
Det lyder nok meget rigtigt så:-). Her det sidste stykke tid i graviditeten er det jo også meget godt at have noget hvor ens svulmende krop kan være i. Når først vandet i kroppen begynder sit indtog, gider man absolut ikke have noget på, der sidder stramt.