Monday Moments #15

26.11.2013 af: Tine Kategori: Hverdagens momenter

Jeg elskede ellers at lave mine Monday Moments, men nu er der pludselig gået 3 måneder siden sidste indlæg. Der kom lige sygdom og opstart efter barsel i vejen. Men nu prøver jeg igen. Denne gang er det sådan, som min typiske mandag ser ud.

20131126-194831.jpg

Jeg kører mod Midtfyn i dejlig solopgang. Jeg er så privilegeret at kunne flexe lidt på jobbet, så det gør sig ikke så nøje om jeg møder kl. 7.30 eller kl. 8.30. Og det er faktisk dejligt når man har små børn. For tiden kan hurtigt løbe fra en om morgenen selvom vi nogle gange er oppe før kl. 05. Godt vi har lidt år at øve os på inden ungerne skal i skole. Der kan vi nok ikke flexe;-)

 

20131126-200921.jpg

Min arbejdsdag består typisk i at lave præsentationer. Enten til internt brug eller til kunder i form at grossister, hoteller eller lignende. Tit ændrer jeg også emballager. fx hvis der er fundet fejl, hvis der er kommet ny lovgivning på området ellers hvis den skal have nyt design. Samtidig smager jeg rigtigt tit på nye eller eksisterende varer. En gang om måneden er jeg fx på “kontrolbesøg” hos en af vores leverandører, hvor jeg smager på vores faste varer. Det kan være jordbærgrød, hindbærmarmelade eller ananaschutney. Her gælder det om at vurdere om produkterne lever op til vores standarder i form af smag og konsistens. Nogle gange kan der godt være for lidt bær i marmeladen og så får produktet en anmærkning. I grelle tilfælde bliver produktet kasseret.

20131126-201440.jpg

Om mandagen kører jeg lidt tidligere hjem, da den står på gymnastik med Sofia kl. 16.15. Hun ELSKER det, og ville allerhelst klatre i ribberne hele tiden. Hun klatrer uden at blinke helt til tops, og hvis hun fik lov, sprang hun nok hele vejen ned på madrassen. Her er hun dog fanget i en pause med en smoothie.

20131126-201545.jpg

Min iPhone er til reparation fordi glasset var smadret. Tænkte derfor at jeg hellere måtte investere i et cover. Det blev købt på eBay i sidste uge, og er allerede landet på adressen.

20131126-201603.jpg

Når nu jeg var forbi eBay, så røg der også lige en lermaske med i købet. Den skulle være god mod hudorme. Noget som jeg godt i perioder kan have mange af på kinderne.

20131126-201622.jpg

Og sidst men ikke mindst et af de større køb. I skal nok få bedre billeder ved lejlighed.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier