Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Pseudotvillinger – Partners in Crime

16.12.2013 af: Tine Kategori: Baby, Snik snak, Tumling

Da jeg blev gravid med Anton var min første tanke “fuck”. Både fordi jeg kun lige var startet på job efter endt barsel med Sofia, som var 8 måneder, da jeg blev gravid igen, men også fordi jeg faktisk ikke var sikker på at jeg skulle have flere børn. Kæresten og jeg havde endnu ikke haft snakken om vi skulle have mere end et barn, og jeg tror sagtens jeg kunne finde mig til rette med et barn. Da jeg blev gravid, var der dog ingen tvivl. Vi skulle selvfølgelig forøge familien med endnu en. Så selvom graviditeten ikke var planlagt, så var vi ekstatiske over endnu et lille mirakel.

Under graviditeten gjorde jeg mig dog mange tanker om at bliver mor til pseudotvillinger med 17 måneders aldersforskel. Hvordan ville Sofia reagere på at blive storesøster og i en tidlig alder dele sin mor med en anden? Ville jeg nogensinde have bare to minutter for mig selv? Og hvordan ville det påvirke vores hverdag med to blebørn? Både i forhold til søvn, men i høj grad også hvordan kæresten og jeg ville klare presset sammen. Jeg er ikke sikker på, at mine tanker var anderledes end andre andengangsmødre. For uanset om det er søskende med 17 måneders mellemrum eller med 3 års ditto, så gør man sig nok mange tanker om at gå fra to til tre.

Jeg kan dog uden tvivl sige at jeg har været igennem det hårdeste år i mit liv. Der har ikke været mange sekunder som ikke handlede om børnene. Det kræver sin kvinde at jonglere to små størrelser. I starten var det en overvindelse at være alene med mine børn. Jeg kunne slet ikke se hvordan jeg skulle overskue to. Hvad nu når den ene skulle skiftes. Hvor skulle jeg så gøre af den anden? Og hvordan skulle jeg putte den ene i barnevognen/sengen. Skulle den anden så være alene imens? Man lærer dog hurtigt at de ikke tager skade af at vente. Og så lærer man at være effektiv. Vi har i hvert fald vores faste rytmer for at få hverdagen til at fungere. Især overholdelse af sengetider er meget vigtigt hos os. Anton har nemlig aldrig været ret god til at sove, så vores morgener er ofte startet før kl 5. Så duer det altså bare ikke at Sofia bliver puttet sent. For så får vi voksne ikke meget alenetid. Jeg synes det er vigtigt at have et par timer for sig selv når ungerne er puttet. Dér kobler jeg i hvert fald af, og får energi til dagen efter.

Når alt er sagt, så bliver jeg helt varm inden i, når jeg ser mine børn sammen. De er de bedste venner! Glæder mig virkelig til at se dem vokse op sammen, og håber at de vil holde sammen i tykt og tyndt. Sådan en søster har jeg selv, og hun betyder alt i verden!

Print Friendly

6 thoughts on “Pseudotvillinger – Partners in Crime

  1. Jeg synes det er rigeligt hårdt med én ballademager, så jeg føler virkelig med dig!
    Når det så er sagt: Hoooold nu op, hvor er de skønne, begge to!

  2. Jeg er sikker på de godt kan være lidt af en mundfuld – min tid som børnehavevikar kunne da godt give sved på panden hvertfald (; Men (særligt når det er ens egne, er jeg sikker på) det er jo det hele værd, når der er leg, sjov og hygge.

    – Anne

  3. Pseudotvillinger trækker altså bare tænder ud!! Taler af erfaring med piger på 3,5 og 2 år. Hvor har det været SINDSSYGT hårdt de første år. Det første år var klart værst og når den yngste bliver 2 vil jeg ærligt sige, at det bliver MÆRKBART lettere. Men konflikterne er der dagligt! Men jeg glædes også til tårer, når jeg ser søskendekærligheden mellem den som bliver større og større hver dag!

    • Dejligt med en fellow lidende;-). Vi er jo i præcis samme situation – om end du er et år forud. Jeg synes godt jeg har kunne mærke at det er blevet lettere den sidste måneds tid. Søvnen er blevet bedre, og det gør altså bare en verden til forskel. Jeg har godt nok været til at vride de dage, hvor jeg har ammet hele natten og samtidig har skulle være mor hele dagen for en 2 årig. Pyha!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier