T-shirt fra 2nd Day, blazer fra Vila, jeans fra Junarose, taske fra Marc by Marc Jacobs, støvler fra Belmondo og ur fra Guess
Hvor har det bare været smukt vejr i dag!! Man bliver jo nærmest helt i forårshumør af al det solskin. Især fordi dagene nu også er mærkbart længere. Det gør i hvert fald noget ved mit humør at det er lyst, når man kører på arbejde og lyst når man kommer hjem. Ikke at jeg har været på job i dag. Anton skulle nemlig til tjek på sygehuset efter hans hudproblemer i starten af december, så jeg benyttede mig af en hjemmearbejdsdag. Det er bare luksus at kunne det. Heldigvis tog han to gode lure på over 4 timer tilsammen, så jeg fik lavet en del opgaver. Faktisk mere end forventet. Man er altså bare mere effektiv når der ikke er “forstyrrelser” fra kollegaer:-)
Vi har på skift ligget syge i weekenden, så det var dejligt at få lidt energi af den skønne februarsol. Inden sygdom nåede vi dog et smut forbi Bellacentret lørdag, for at kigge på børnemode. Jeg havde fået lov til at tage både børn og kæreste med, så vi lavede en hyggetur ud af det. Men mere om det i et andet indlæg. Jeg nåede at tage lidt billeder med mobilen, men jeg må ærligt indrømme at jeg nok tager af sted alene, hvis jeg bliver inviteret igen. Små børn er ikke det mest oplagte at have med sådan et sted! Sofia nåede i hvert fald at pille ved sko hos Arauto Rap og lege under stativerne hos Poppy Rose;-)
Læg for resten lige mærke til den løvemanke, jeg render rundt med. Jeg har fået strenge ordrer på at lade mit hår gro, så frisøren kan få det meste ud af det til brylluppet. Lidt vildt at tænke på at der kun er snart 4 måneder til den store dag. Vi er næsten på plads med det hele. I sidste uge bookede jeg fotograf, og i denne skal vi have kigget lidt nærmere på indbydelser og musik. Puh!! Lad mig vide, hvis I har gode tips til nogle af delene.
Lækkert og simpelt – og så elsker jeg at du smågriner på 2. sidste billede, det er lige til at blive i godt humør af 😀
– Anne
Ha ha, kæresten blev ved med at tage billeder, så jeg lavede lidt sjov med ham:-). Tak for den søde kommentar.
Du ser skøn ud i den dejlige februarsol!
Mange tak:-)