Dagens tallerken

29.10.2014 af: Tine Kategori: Mad

IMG_5332.JPG

Ja, eller det er vel faktisk gårsdagens tallerken. Men you get the picture. Vi er kørt lidt fast i hverdagsmaden, men i går lykkedes det at lave et let og velsmagende måltid. Og samtidig tilgodese alle ganer.
Kyllingen er svøbt i bacon og bagt i oven i en halv times tid, og det samme gælder rødbederne, som er vendt i urtesalt.
Salaten består af edamamebønner, radiser, revet blomkål og brøndkarse. Der skulle også have været feta i, men det blev glemt i farten. Ungerne elsker rødbeder, og de kunne vist have kværnet hele fadet. Men de fik også en rösti kartoffel på deres tallerken, så den skulle der jo også være plads til.
Jeg blev virkelig mæt af min portion, og spiste kun lidt ekstra salat, så denne tallerken er et meget godt eksempel på, hvor meget, jeg spiser til aftensmad. Faktisk er jeg sjældent helt vildt sulten, da jeg får en solid frokost på mit arbejde, men jeg spiser alligevel godt for ikke at falde i med de søde sager, når først sofaen bliver indtaget.

På trods af succesen med gårsdagens tallerken, så har vi nu taget konsekvensen af vores idéforladthed og endeløse ture i supermarkedet sidst på eftermiddagen, og får fra på mandag leveret en måltidskasse fra Aarstiderne. Så kan vi i tre dage om ugen lade os guide igennem børnevenlige livretter med et twist. Næste uge skal vi fx have Bolognese med spaghetti, cheddar og grøn salat + kylling med ovnfritter og rødder, hvidløgs-cremefraiche og spinatsalat med æble + stegt flæsk med risotto og lynstegt palmekål med hvidløg. Det lyder til at jeg sagtens kan få det til at passe med min kur, så jeg har høje forhåbninger. Samtidig har vi valgt at få 4 kg frugt oveni, da jeg er lidt træt af at komme hjem med en pose æbler, som er kedelige to dage efter. Ungerne spiser rigtigt meget frugt, og Sofia har noget med i børnehaven stort set hver dag. Så det skal nok få ben at gå på.

Gør I brug af måltidskasser?

HUSK: DU KAN VINDE ISIS PRODUKTER HER

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “Dagens tallerken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier