Jeg har besluttet at tage den lidt med ro indtil kalenderen siger 2015. Jeg vil gerne nyde lidt af alle julegodterne og den gode mad, og det er umiddelbart ikke foreneligt med at tabe sig. Så nu er målet at vægten ikke siger mere end den gør nu, når jeg står op på den 1. januar.
Jeg har dog lavet et par ændringer, som vil gøre det lettere at overholde min “kur”. Vi har nemlig skifter til Low Carb kassen i vores levering fra Aarstiderne. Der var simpelthen for meget pasta og kartofler, og for lidt grove grøntsager. Så nu får vi leveret low carb mad til 5 dage i ugen. Ungerne kan sagtens spise med, og på dage hvor tilbehøret er for voksent, får de grøntsagsstave og pasta til. Kassen gør at jeg ikke falder i fælden med stivelse. Det er nemlig noget, der påvirker min krop mere end jeg troede. Jeg ophober væske næsten med det samme. I sidste uge prøvede jeg at spise et rundstykke for første gang siden 1. august, men mine fingre blev så fyldte med vand, at jeg ikke kunne holde ud at have mine ringe på. Er det ikke utroligt?
Ovenstående faktum gør det dog også lettere at springe over de stivelsesholdige madvarer. Men jeg blev lidt presset af hele tiden at skulle tænke alternativt med aftensmaden, da retterne i den tidligere kasse indeholdte meget ris, pasta og kartofler. Så vi besluttede at skifte. Flere af jer har spurgt efter opskrifter på min mad, og jeg skal nok dele nogle flere opskrifter.
Denne uge er vægten nogenlunde stabil med et plus på 100 g.


