Jeg arbejder på højttryk på at udvide min lille blog lidt. Igennem mit forløb med vægttab, har jeg haft meget fokus på mad. Selvfølgelig pga. det faktum at jeg har valgt at undgå stivelse og alt for mange kulhydrater, og derfor har måtte ændre min opfattelse af danske hverdagsretter. Jeg har delt nogle af opskrifterne med jer, men jeg kommer til at dele mange flere i fremtiden. Både fordi jeg gerne vil dele ud af min erfaring, men også fordi jeg har indgået et spændende samarbejde, som I kommer til at høre meget mere om i den nærmeste fremtid.
Opskrifterne vil blive delt sammen med en madplan. Jeg tænker at det bliver 1 gang om måneden, men hvis tiden er til det, så gør jeg det gerne oftere. Der bliver ingen avancerede opskrifter eller opstillede billeder, for jeg er mor i en helt almindelig børnefamilie, og her er der ikke tid til flere timers madlavning om dagen – og ungerne er by the way ikke til at holde fra tallerknerne når der først er øst op:-). Så madplanerne vil indeholde helt almindelig hverdagsmad, som kan laves på kort tid. Retterne vil så vidt muligt være uden stivelse, men der vil være idéer til hvordan man kan gøre dem børnevenlige, hvis nu ungerne ikke lige synes at blomkålsris er det bedste. Jeg håber I vil tage godt i mod det, og gerne komme med inputs til forbedringer:-)


