bObles hos magasin.dk

03.08.2015 af: Tine Kategori: Børn, Inspiration, Samarbejde

For en måneds tid siden var Sofia og jeg inviteret til bObles event. bObles og Børneulykkesfonden var taget på sommerturné sammen med Flying Superkids, og i den forbindelse havde de lavet et helt aktivitetsunivers til børn fyldt med bObles. Sofia gav den fuld gas på banen, og blev meget glad, da vi fik en skildpadde med hjem (den som Anton står på). Vi har i forvejen kyllingen, elefanten, fisken og myreslugeren, og de bliver brugt flittigt. Faktisk bliver de brugt foran fjernsynet hver dag, når ungerne får lov til at se lidt tegnefilm inden aftensmaden. De enten sidder eller står på dem.

Jeg kunne godt tænke mig at føje endnu en bObles til samlingen. Jeg har nemlig spottet dinoen hos magasin.dk . Den minder mest af alt om en lille rutsjebane med en trappe til. Noget som ville være rigtigt populært hos Anton og Sofia. De elsker at bruge deres bObles til at bygge baner med. Enten hopper de bare rundt på dem, ellers leger de jorden er giftig. En leg, som blev leget rigtigt meget i sommerferien. Ikke at de 100% ved, hvad det betyder, men i deres hoveder går det bare ud på at hoppe rundt fra den ene bObles til den anden:-)

Magasin.dk byder på mange andre fristelser end bObles. Jeg kan varmt anbefale at booke en af deres personal shoppere. Det gjorde jeg for snart 2 år siden, da  jeg skulle starte på job efter barsel med Anton, og det var en af de bedste shoppeoplevelser, jeg har haft. Stylisten var simpelthen så dygtig til at forstå mine behov, og jeg endte med at købe en masse fine ting med hjem. Ting, som er blevet brugt rigtigt meget efterfølgende. Jeg kunne sindssygt godt tænke mig endnu en session, men det må vist vente til foråret, når de sidste genstridige kilo forhåbentlig er røget. Det kunne være så dejligt at forny garderoben igen!

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier