Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Hvordan finder jeg tid til mig selv?

11.10.2015 af: Tine Kategori: Børn, Snik snak

Tidtilsigselv_morblogger_thespacebetween

Nu pev jeg lidt over for lidt søvn og alt for vågne unger den anden dag. I sådan nogle perioder har jeg sindssygt svært at finde tid og overskud til at gøre noget for mig selv. Det kender enhver mor vel?!. Ja, faktisk er det også svært at finde tid til mig selv når tingene kører på skinner. Den ene dag tager jo lige som bare den anden, og det kan være svært at pleje mine egne interesser, når det først er muligt efter ungerne er puttet kl. 19. For herefter kommer jo tøjvask, madpakker og rengøring. MEN jeg har lært at prioritere mig selv – også selvom jeg mest har lyst til at smide mig i sofaen og glo ligegyldigt TV, læse blogs eller følge med i andre folks liv på Facebook eller på Instagram så snart ungerne sover. Nogle gange glemmer jeg at prioritere mig selv, men så kan jeg kan hurtigt mærke det. Jeg falder nemlig hurtigt tilbage i den gamle rytme med at undlade motion, spise usundt og sove dårligt. Når jeg prioriterer mig selv har jeg det meget bedre.

Ja, det kræver viljestyrke at begive mig ud på en løbetur, når mørket er faldet på og det småregner, og jeg egentlig allermest har lyst til at krølle mig sammen under min dyne. Men jeg husker mig selv på, at jeg aldrig vil fortryde det når først jeg er kommet hjem igen. Det samme gælder hvis jeg har dårlig samvittighed over at tage ud med arbejdet eller at bruge lørdag formiddag på at shoppe. Tiden går jo fra at være sammen med mine børn! Det er helt sikkert mine første tanke. Men jeg minder jeg mig selv om at JEG også skal have lov til at være andet end mor. Jeg skal tanke lidt op på Tine-kontoen en gang i mellem. Om det så er med at løbetur, en tur i supermarkedet alene eller en weekend med tøserne, det er lige meget. Men det er i princippet i, at jeg smider tanken væk om at jeg er en dårlig mor, fordi jeg vælger mine børn fra. Jeg tror på at jeg bliver en bedre mor, ved at tage mig tid til at lave nogle af de ting, som jeg godt kan li’.

Når man får styr på sit mindset, handler det om at finde tid. Og ja, det er en kæmpe udfordring i enhver familie. Hos os hjælper det helt lavpraktisk at have en familiekalender hængende. Her skriver vi alle aftaler ind, så vi kan se hvornår der kunne være tid til lidt alenetid for enten mor eller far. Ikke at alting behøver tage lang tid og skrives i kalenderen. Fx handler en løbetur måske kun om 45 minutter, men hvis man gerne vil spise frokost med pigerne, skal det helst ikke være den dag, far skal spille fodbold.

For at skabe tid i hverdagen, laver vi madplan og handler ind til den kommende uge om søndagen. Vi tilbereder også mad på forhånd, hvis vi kan se at det kommer til at brænde på i løbet af ugen. Jeg synes faktisk det hjælper rigtigt meget ikke at skulle handle på en hver dag. Hvem har ikke prøvet at stå i supermarkedet kl. 16.45 og panikhandle for at kunne nå at smide lidt aftensmad på ungerne inden de blev alt for trætte?

Min erfaring er at mænd er meget bedre til at prioritere dem selv end vi kvinder er. De tænker sgu ikke over at de tager til fodbold for tredje gang på en uge! Så jeg har nok bare lært af min mand. Ikke at han er meget væk, men han har ikke samme dårlige samvittighed som jeg har kæmpet med. Det betyder også at han har været en kæmpe støtte i at jeg fik nosset mig sammen til at gøre noget for mig selv. Han har sparket mig bagi når jeg var lige ved at falde tilbage i den gamle sofa-fælde. Han har opmuntret mig og husket mig på at han sagtens kan tage med børnene på legepladsen mens jeg fik lidt af min kreativitet skudt ud med at lave en gateau Marcel.

Huske I at gøre noget for jer selv?

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier