Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Om ikke at kunne genkende sig selv på billeder

18.10.2015 af: Tine Kategori: Motion, Snik snak, Vægttab

Vægttab_thespacebetweenBilledet er fra en løbetur med Odense Runners

Den anden dag dukkede et dugfrisk billede af mig op på Facebook. Jeg er nemlig startet i en løbeklub, og vi skulle selvfølgelig forevige vores tur;-). Dog kunne jeg ikke få øje på mig selv?! Jeg plejer altid at kigge efter hende med den lidt rundere mave, de lidt løsere lår og de lidt større kinder. Men denne gang var der ingen med de kendetegn? Jeg kunne dog genkende smilet, og måtte indse at jeg ikke længere er den pige, jeg er vant til at kigge efter. Kropsmæssigt ligner jeg de andre. Og ved I hvad? Det er skide fedt. Da jeg løb med dem, tænkte jeg faktisk på om andre folk nu ville tænke: “her kommer 4 løbere med en tyk trunte på slæb”. Men jeg kan jo godt se på billedet at det ikke forholder sig sådan! Mine medløbere var helt almindelige af bygning, og det rører mig dybt inde at jeg nu også er det.

Jeg er bevidst om at jeg er overvægtigt rent BMI mæssigt, men jeg synes min krop er pænt trimmet. 74 kg kan jo sidde meget forskelligt på folk, men jeg er tilfredse med mine. Jeg kan selvfølgelig altid stramme lidt mere op, og det arbejder jeg da også på. Min mave trænger stadig. Den er dog ikke lige så slem, som før vægttab, men den er stadig slatten;-). Min arme kan jeg også arbejde på, men i det store billede er jeg tilfreds med mig selv.

Det med at se sig selv på billeder er lidt sjovt. Det var faktisk et billede, som i første omgang var med til at sætte mit vægttab i gang. Jeg så mig selv, og tænkte at jeg på ingen måde kunne være bekendt at se sådan ud. Mine børn skulle ikke vokse op med en fed mor. For ja, jeg var fed! Det er i hvert fald den betegnelse, jeg fik på BMI skalaen, før jeg begyndte at tabe mig:-). På billedet lignede jeg en strandet hval. Det var slet ikke sådan jeg så mig selv til hverdag. Jeg var selvfølgelig klar over, at jeg vejede for meget, men ikke at det var så slemt. Billedet blev lidt af en øjenåbner for mig. Heldigvis satte det jo en hel masse godt i gang.

Er I også nogle gange overraskede over at se jer selv på billeder?

Hvis I har lyst til at løbe med, så find Odense Runners på Facebook. Det kunne være dejligt med nogle flere medlemmer:-)

Print Friendly

4 thoughts on “Om ikke at kunne genkende sig selv på billeder

    • Helt i mål er jeg ikke. De sidste stædige kilo hænger ved. Men jeg er MEGET tilfreds med hvor jeg er nu. Jeg havde faktisk ikke troet at jeg ville være nået så langt.

  1. Hej Tine.
    Jeg har længe ledt efter en løbeklub at starte i, men jeg kan ikke rigtig finde en, hvor jeg kan være med distancemæssigt. 🙂
    Hvor langt bliver der løbet i klubben? Er det sådan 8-10 km distancer, eller er der også mindre? 🙂

    Jeg håber, du har mulighed for at svare på mit spørgsmål 🙂

    • Hej Nicoline

      Der arrangeres løbeture med mange forskellige distancer. 5 km er nok det mindste, og så løber de hard core løbere 12-18 kilometer. Det er dog helt frit at stå af undervejs. Fx ved jeg at nogle 10 km’s ture består af 2 x 5 km, så man kan nøjes med 1 tur rundt på ruten.
      Det gode ved Odense Runners er at der løbes i forskellige tempi. Fx kan der godt være arrangeret en tur på 8-10 km, men så er der måske 3 forskellige grupper, fx 5 min/km, 5:30 min/km og 6:10 min/km.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier