På sådan en stormende søndag, passer denne suppeopskrift meget godt ind. Jeg spiste den dog i torsdags;-). Dér var ungerne og jeg nemlig alene hjemme, da manden var til pensionist-julefrokost på jobbet.
Denne weekend er blevet brugt på at gøre klar til jul. Jeg er ikke det mest kreative menneske, og har hentet en masse inspiration i Feminas julesektion. I går gik vi i gang med kalenderlyd og adventsdekorationen, men jeg løb tør for både ler og pynt. Så adventskransen er lige nu 4 klumper ler med et lys i hver;-)
Karrysuppe med squash & kyllingespyd, 2 voksne og 2 børn
Ingredienser
1 løg
2 gulerødder
2 fed hvidløg
1 “tommel” frisk ingefær (eller 1 tsk. stødt )
Olivenolie
2 spsk. karry
1/2 L. bouillon (jeg brugte grøntsags)
500-600 g kylling
Salt og peber
Fremgangsmåde
Hak løg og gulerødder fint. Riv ingefær. Sauter det hele i varm olie i en tykbundet gryde.
Tilsæt 2 spsk. karry og lad karryen riste med, inden bouillonen tilsættes. Tilsæt kokosmælk, kog suppen op og lad den simre ved moderat varme ca. 20 min. Blend suppen, smag til med salt og peber.
Kyllingefileterne skæres i mundrette stykker og sættes på et spyd. De krydres med salt og peber, og grilles i ovnen i 10-15 minutter ved 225 grader.


