Kjole fra Vero Moda Lilly Allen Collection og suede pumps fra From Lou
For noget tid siden viste jeg et billede af den kjole, jeg havde indkøbt til årets firmajulefrokost. Den røg også på juleaften. Den er nemlig tilpas festlig med pailetter og dyb ryg, men alligevel løs nok til at kunne rumme al den gode julemad. Der er nemlig ikke noget værre end at have fået for stramt tøj på sådan en dag, så man ikke kan spise løs;-)
Kjolen var lidt af et impulskøb på selve dagen for julefrokosten, men jeg er sindssyg glad for den. Den skal nok blive skambrugt ind til alle pailetterne falder af. Der er allerede røget en del, men det er nu mere fordi jeg sidder fast i mig selv. Ærmerne er nemlig sådan lidt net-agtige, og det betyder at de fanger alle pailetterne på maven eller omkring hofterne. Men hvis man kan leve med det, så er kjolen et virkelig godt køb.