Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Dagens i Botanic Sweat

29.02.2016 af: Tine Kategori: Dagens, Nyt, Snik snak

Dagens_sweat_thespacebetween1 Dagens_sweat_thespacebetween2 Dagens_sweat_thespacebetween3 Dagens_sweat_thespacebetween4

Sweat fra Magasin, jeans fra Educe og støvler fra Tommy Hilfiger

Et dugfrisk dagens. Ikke noget der normalt er tid til i vores hverdag, men i dag har manden og jeg haft en sjælden fælles fridag. Børnene skulle egentlig også have været hjemme, men det viste sig at i dag var dagen for afslutning for de kommende skolebørn, og vi besluttede derfor at give dem en kort dag i stedet, så de kunne sige farvel til alle deres venner. I sær Sofia mister nogle af hendes kammerater, og vi synes hun skulle være med til at ønske dem godt på vej. Hun er “kæreste” med en af drengene, som skal i skole, så jeg er spændt på hvordan de næste par dage bliver?! Hun har gået i vuggestue med ham også, så de har faktisk fulgt hinanden de sidste snart 3 år. Enten tager hun det i stiv arm, og ellers kommer der en lille reaktion. Heldigvis er der stadig en masse venner tilbage i børnehaven, så det er sgu nok mig, der tænker mest over det. Det er ikke sikkert, hun skinker det en tanke;-)

Mens ungerne var i børnehave fra kl. 9-14.30 nåede manden og jeg at løbe en tur på 13 km (halvmarathon nærmer sig jo med hastige skridt) samt at tulle lidt rundt i Rosengårdcentret. Vi havde også planlagt en masse praktiske gøremål efter en weekend udenbys, men det blev ved tanken. Nogle gange skal man bare nyde sin fridag uden alt for meget at lave!

Vi var på Lolland i weekenden for at fejre min fødselsdag. Jeg blev nemlig 34 år i går, og vi havde for længe siden bestemt at dagen skulle fejres hos mine forældre. Min farmor er en gammel dame på snart 92 år, og efter hendes fald og pacemaker-operation ved juletid, er hun ikke så let at flytte. Og da jeg gerne ville have hende med til min fødselsdag, rykkede vi den til Lolland, i stedet for at hive hende hele vejen til Odense.

Jeg fik en masse gode gaver. En af dem, var denne sweater fra Magasin. Jeg havde nemlig ønsket mig noget lounge wear. Altså noget tøj, som er behageligt nok til at tulle rundt i en søndag derhjemme, men alligevel pænt nok til at bruge, hvis man skal ud at handle. Det fik jeg af manden. Faktisk fik jeg en kæmpe bunke tøj. Denne sweater synes jeg dog er for pæn til søndagstøj, så den kom altså på denne mandag:-)

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier