Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Når alt ikke er sort og hvidt

17.02.2016 af: Tine Kategori: Dagens

DSC_0662DSC_0661Jakke fra Minus, bukser fra Only og støvler fra Tommy Hilfiger

Mit tøj er ganske vist sort og hvidt, men alt andet er en del mere nuanceret for tiden. Og det er mine nysgerrige børn skyld i. Jeg mener det på den bedste og mest kærlige måde, men nøj, hvor giver de mig kamp til stregen lige for tiden! Sofia er bare en nysgerrig, spørgelysten og videnbegærlig 4 1/2 årig, og Anton er en virkelig selvstændig 3 årig for tiden. Han gider ingenting lige i øjeblikket. Vi gør alt forkert. Vi siger de forkerte ting. Vi serverer det forkerte mad. Vi leger forkert. Og vi snakker forkert. Havde helt glemt hvor strid en 3 årig kan være! Godt gået når det kun er ca. 1 år siden vi var igennem det sidst;-)

Ud over aktive unger, så prøver jeg stadig at holde tungen lige i munden på jobbet. Jeg har efterhånden fundet mig til rette, og begynder nu at komme ind i rutinen. Der er stadig mange nye ting, men sådan er det nok de næste mange måneder. Det er lidt som at være nyt barn i klassen. Man skal lige finde ind i den daglige rutine, og finde ud af hvor og hvordan man hører til. Jeg savner mine gamle kollegaer helt vildt – de var også mine venner mange af dem, så det er lidt ligesom at bryde med en god ven, eller komme ud af et forhold. Fra en dag til en anden er man pludselig omgivet af nye mennesker. Mennesker, som man ellers har gået op og ned af i 8 timer hver dag er pludselig “væk”. Det er flere timer end jeg ser mine børn og min mand på en almindelig hverdag:-)

Jeg er dog glad for at jeg tog beslutningen om at prøve noget nyt, og om at udfordre mig selv. Jeg er ellers KÆMPE tryghedsnarkoman, men har haft godt af at blive rusket lidt op. Jeg var ved at gro fast på mit gamle job. Men som en af mine nye kollegaer sagde til mig på en af mine første dage: “Du groede netop ikke fast, Tine!”.

Print Friendly

2 thoughts on “Når alt ikke er sort og hvidt

  1. Jeg kan mærke at jeg snart skal lave noget andet end det jeg laver idag.
    Der er sket en del ting på min arbejdsplads det sidste år. Vi har fået ny direktion som ikke er i dialog med os medarbejdere. For en uge siden fik jeg lige pålagt endnu et stort område . Et område som en kollega tidligere har taget sig af, men hun er fyret pga. Økonomiske nedskæringer.
    Ved ikke helt hvad jeg skal finde på, men harværet glad for min arbejdsplads de sidste 9 år, dog kan jeg mærke at jeg ikke orker mere. Jeg er bare en brik de flytter rundt med, uden at snakke med mig om mine kompetencer, hvad jeg er god til og hvad jeg kan lide og lave.

    Fedt at du tog springet til et nyt job. Håber det lykkes for mig at finde noget andet.

    • Øv! Der er ikke nogen værre følelse end at blive flyttet rundt fra det ene til det andet, og at blive pålagt flere og flere ting. Jeg kan kun sige at det har været sundt for mig at prøve noget nyt, men jeg må også ærligt indrømme at jeg stadig savner mit gamle job og kollegaer. Jeg fik faktisk rigtigt meget ansvar, og havde en chef som gerne ville drive mig frem, men det var svært når ingen af de praktiske opgaver blev taget fra mig. Jeg var nået til et punkt, hvor jeg skulle prøve nye ting af.
      Håber du finder noget nyt:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier