Jeg har jo meldt mig til et halvmarathon i slutningen af april, og træner derfor intenst for ikke at floppe fuldstændig, når jeg skal prøve kræfter med de 21, 0975 km. I går deltog manden og jeg i Strandvejsløbet i Middelfart, og målet var at prøve at løbe en 10 km på under 1 time. Det har jeg nemlig ikke gjort før. Men i går lykkedes det sgu! Det var dog ikke kønt at se på de sidste 2 km, men jeg nåede det lige præcis i tiden 59 minutter og 57 sekunder.
Når jeg løber handler det ikke om at løbe hurtigt, for det kan mine små tykke stolper ikke. Men det handler om at have det sjovt. Dog kan jeg ikke undgå at stræbe efter nogle mål. I sommers var det en 5 km under 30 minutter og da det blev en tilbagevendende realitet blev 10 km under 1 time derfor det næste. Den mellemliggende periode er dog mere blevet brugt på at få mange kilometer i benene, så sluttiden har ikke været så vigtig for mig. Men som tiden går, kan man jo ikke undgå at blive draget af sluttiden.
Til halvmarathon har jeg dog ingen intention om at nå ind på en speciel tid. Mit mål er blot at gennemføre. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke løbet mere end 13 km – og har kun gjort det to gange. Så den kommende 1 1/2 måned skal jeg virkelig ud på nogle lange ture. De kloge siger at man ikke behøver have løbet 21 km før et halvmarathon, men blot skal have løbet 16-17 stykker. De sidste klarer man på ren vilje! Så det må jeg jo tro på.
Det er egentlig lidt sjovt at det lige er blevet løb, mit næste mål skal findes i. Til at starte med var det nemlig kun et nødvendigt onde, når jeg skulle dyrke motion. Jeg hadede at løbe. Men nu nyder jeg det. For det meste i hvert fald! Vinteren har været hård at komme igennem. Jeg er ikke god til at komme ud når det er mørkt. Så jeg kan tydeligt mærke at det nu er lyst når jeg kommer hjem fra arbejde. Så kan jeg lige nå 1 times løb inden solen går ned.
Det er også lidt en tilfældighed at målet hedder halvmarathon. Men det hænger nok sammen med at jeg nu kan løbe 5 og 10 kilometer. Og så er det næste jo – i løbesammenhæng – halvmarathon. Dog tror jeg aldrig, det bliver marathon, men man skal jo aldrig sige aldrig!;-)



Hvor er du sej.. tillykke 🙂
Tak. Det er en stor sejr – i sær med mine små ben og tunge numse;-)