Påskeferie

15.03.2016 af: Tine Kategori: Lykken er, Rejser, Snik snak

På fredag holder hele familien påskeferie, og så skal der bare slappes af. Jeg trænger virkelig til at koble helt af! Det har været et hårdt 2016 på arbejdsfronten. Det kræver sin kvinde at starte nyt job mens hverdagen med mand og børn også skal passes. Pyh!

Påsken skal tilbringes henholdsvis i Weissenhäuser, på Lolland og i Odense. Vi var i Weissenhäuser for knapt 2 år siden, og det var virkelig et hit. Nu er ungerne blevet det større og jeg glæder mig til at se dem boltre sig i vandland, legeland og på legepladsen. Sofia var helt ekset sidste gang, så jeg spår at der bliver gang i den i de 3 dage, vi skal være dernede.

Når nu vi skal til Tyskland, så tager vi også et smut forbi McArthur Glen Designer Outlet i Neumünster. Jeg har aldrig været dér, men jeg har hørt meget godt om stedet. Man skulle kunne shoppe alle de store brands som Hilfiger, Michael Kors, Ralph Lauren, Adidas, Nike osv. med op til 70% rabat. Giv mig gerne alle jeres tips hvis I har været forbi. Vi har jo ungerne med, så vi kommer nok ikke til at tilbringe en hel dag dér. Men mon ikke vi med lidt god planlægning kan tilsmuske os et par timers shopping.

Vi kører også hjem til mine forældre på Lolland for at tilbringe noget at påsken med dem. Vi har så sjældent tid til at være hos dem mere end 1-2 dage af gangen, så det er bare med at udnytte helligdagene.

Hvad skal I lave i påsken?

Print Friendly, PDF & Email

4 thoughts on “Påskeferie

  1. Ha ha.. mandag til onsdag er jeg i Neumünster 🙂 Jeg har en 15årig pige.. så det er netop shopping der er vigtigst for hende.. Så ferien er tilrettelagt efter outletcenteret. Tager mine forældre med også, så håber at det bliver nogle hyggelige dage. Vi skal bo i selve byen, lige ved parken.
    Så jeg “lytter” med på gode tips til centeret 🙂

    • Ej, hvor pudsigt. Det kan jo være, vi støder på hinanden;-)

      Jeg kan næsten forestille mig hvor vild en 15 årig pige må være med at skulle holde ferie i byen. Jeg elskede at tage med mine forældre til London, da jeg var i den alder. Og nr vi kørte på ferie til Sydeuropa, holdt vi tit stop i outletbyer på vej ned gennem Tyskland og Frankring.

      Lad os håbe at der er nogle, der vil dele ud af deres tips!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier