Wok med oksekød, kikærter og spidskål

12.04.2016 af: Tine Kategori: Mad, Opskrifter

Her til aften har vi fået wok med alt godt fra fryser og køleskab. Jeg tror ikke retten er LCHF pga. kikærterne, men det ændrer ikke på at den smager godt, og er fyldt med en masser gode proteiner og fibre.

I søndags havde jeg kogt en pose kikærter til hummus, men da der var alt for mange, lagde jeg en pose i køleskabet. Derfor endte de i wokken i dag. Normalt ville jeg ikke blande kikærter i en wokret, men det gav faktisk en dejlig smag at blande Asien og Mellemøsten sammen. Det var dejligt frisk med de lynstegte grøntsager, og det gav samtidig god mæthedsfornemmelse med kikærterne. Manden var positivt overrasket, og det var jeg faktisk også selv.

Wok med oksekød, kikærter og spidskål, 2 voksne og 2 børn

Ingredienser
300-400 g oksekød i tern
Ca. 350 g kogte kikærter
1 spidskål
4 gulerødder
1 grøn peberfrugt
2 spsk soja
1 fed hvidløg

Fremgansgmåde
Mariner kødet i soja og revet/knust hvidløg i 30 minutter eller mens grøntsagerne snittes. Gulerødderne skæres i mønter, spidskålen snittes helt fint og peberfrugterne i lange tynde strimler.
Tænd wokken, og steg kødet i lidt af sojamarinaden. Lad det få fint med skorpe inden kikærterne puttes i. Steg i et par minutter. Put resten af grøntsagerne ved og steg til de stadig har lidt bid. Hæld den sidste soja på inden servering.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier