Hello Adele!

03.05.2016 af: Tine Kategori: Snik snak

Adele_herning_thespacebetween

I morgen eftermiddag går turen til Herning. Nemlig til Boxen, hvor vi skal høre Adele! Jeg var så heldig at få billetter i forkøb, da de blev sat til salg i vinters, og lige siden har jeg talt ned til denne dag. Til at starte med var jeg godt nok lidt usikker på om billetterne nogensinde ville dukke op. Var det nu en officiel bookingside, jeg havde købt igennem? Jeg synes man har hørt så mange historier med at folk bliver snydt når de køber koncertbilletter. Men billetterne dukkede heldigvis op her for 1 måneds tiden siden, og de ser rigtige ud. Så nu håber jeg bare at vi bliver lukket ind i morgen aften:-)

Efter koncerten tager manden og jeg en overnatning på et hotel i Herning. For om torsdagen skal vi nemlig i sommerhus i Nordjylland med hele svigerfamilien. Så vi udnyttede lige at ungerne alligevel skulle være hos farmor og farfar, og at de lige så godt kunne tage dem med op i sommerhuset. Det er jo lidt af en omvej for os hvis vi skal fra Herning til Odense, for derefter at tage fra Odense til Harboøre. Herning er trods alt nogenlunde halvvejs. Så farmor og farfar får fornøjelsen af køreturen op gennem Jylland med ungerne på bagsædet;-)

Det bliver dog ikke til så mange timer i Herning for manden og jeg, for vi når kun lige at smide vores kufferter på hotellet inden vi skal finde noget at spise før Adele koncerten. Dagen efter skal vi køre til sommerhuset ved 13 tiden, så jeg tror “kun” vi når at sove længe, spise en god lang morgenmad på hotellet, og besøge deres spa. Men det skal man jo heller ikke kimse ad. Alle ting er jo total luksus, når man er vant til to livlige banditter;-)

Skal I til Adele koncert?

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier