Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Min 3-årige søn

09.05.2016 af: Tine Kategori: Børn, Snik snak

 

Børnehave_samtale_3år_thespacebetween

For en måneds tid siden var vi til samtale i børnehaven. Jeg ved ikke om det er sådan overalt i landet, men i Odense kommune bliver man tilbudt en samtale med en af pædagogerne, når barnet har passeret de 3 år. Hvordan er overgangen fra vuggestue (dagpleje) gået? Hvordan udvikler barnet sig? Er der udfordringer? Er det indsatspunkter?

Som forventet viste Anton sig at være en helt normal 3-årig. Han er nysgerrig, insisterende, ubeslutsom og charmerende. Hans sprog er i rivende udvikling, og han lærer dagligt nye ord. Han elsker når de har fællessamlinger, hvor de synger eller leger rollespilslege. Her er han i sit es. Han har en forkærlighed for udklædningstøj, og vi møder ham ofte i en regnbuefarvet prinsessekjole, når vi henter ham;-). Han elsker at give krammere, og han er det meste af tiden en ret mild dreng. Han har de seneste måneder knyttet en del venskaber, og han har nærmest ikke tid til at komme med hjem, fordi han har travlt med at lege med Tristan, Christian, Markus eller Lærke Maria – eller nogle af hans andre små venner<3.

Pædagogen mente dog at der måske var een ting, som vi skulle arbejde lidt med. Nemlig hans temperament! Det kommer åbenbart mere og mere til udtryk – og det kan jeg kun give hende ret i!! Det kommer frem flere gange om dagen. Alle, der har været omkring 2-3 årige, kender nok disse situationer, så jeg tror ikke kun det er Anton, der er sådan. Men de havde åbenbart haft en episode med ham et par dage før, hvor han var helt uden for rækkevidde;-). Han var blevet sur over noget, og så var han flippet helt ud. De kunne slet ikke tale ham til ro, så han måtte lige have en timeout i et hjørne. Pædagogen mente selvfølgelig at det var dejligt at han havde en stærk vilje, men spurgte også om vi oplevede så stærke reaktioner derhjemme. Vi har selvfølgelig dage, hvor det hele kokser, men til hverdag er han vist bare en helt almindelig stædig 3-årig. I kender måske også til de ting, som vi kæmper mest med:

Til morgenmad vælger Anton at han gerne vil have yoghurt med drys. Han sidder pænt og spiser sin morgenmad, og fortæller os en eller anden historie. Han er i godt humør, og vi pjatter løs. Fra det ene sekund til det andet, bliver han dog til en tornado af hidsighed, og skriger og skråler fordi han opdager at yoghurten blev serveret i den forkerte skål. Dumme mor her, havde taget sig den frihed, at finde skålen med Kaj og Andrea frem i stedet for den med Barcelona.

Da vi skal i børnehave beder jeg ham gentagne gange om at tage sin taske med ud til cyklen. Han har mere travlt med at komme ud og kigge på snegle eller edderkopper eller tissemyrer. Jeg minder ham igen om hans taske, men jeg kunne lige så godt have snakket for en forsamling af døve. Intet når ind til ham. Jeg tager tasken og går ud til cyklen. På halvvejen bliver Anton til en menneskelig flitsbue. Han ville jo have båret den taske. Hvorfor har jeg taget den, når nu han skulle! Tårerne vælter ud af øjnene på ham, og han hopper op og ned af raseri.

Jeg kunne blive ved. I har sikkert flere gode eksempler på hvordan en 3-årig kan opføre sig. Og give os forældre kamp til stregen. Jeg prøver virkelig at være tålmodig, men puha det er svært altid at finde den frem. Især når man måske er lidt stresset om morgenen, eller når man er træt om aftenen.

Print Friendly

4 thoughts on “Min 3-årige søn

  1. Jeg er hverken ekspert i børn eller har fundet de vises sten. Vi har dog været forskånet for de voldsomme reaktioner med vores søn som nu er knap 6. Vi har stillet skålene til morgenmad ned så han selv tager den han vil have og mht tasken har vi ofte taget fat i ham, kigget ham i øjnene så vi viste at han hørte os og evt rakt ham tasken. Som sagt er det første barn, vores datter er kun knap 8 mdr så måske skal vi igennem det med hende. Men min oplevelse har været at når han fik følelsen af selv at gøre noget og derved bestemme så kom de reaktioner ikke. Der er naturligvis situationer hvor han ikke bestemmer men jeg tror følelsen af ansvar og at skulle have noget at sige har hjulpet.
    //B

    • Jeg er helt enig med dig i at man skal involvere dem i så meget som muligt. Det prøver vi helt sikkert også. Eksemplerne er sat lidt på spidsen, for Anton tager fx ofte selv sin skål i skuffen. Dog kan han sagtens finde på at reagere som skrevet, hvis han har fået skålen stillet frem, hvis han har fået de “forkerte” bukser på, eller hvis han sidder i den “forkerte” side af cykelvognen. Skålen er bare brugt som eksempel;-)

  2. Oh my – get lyder præcis som vores to et halvt-årige herhjemme. Især vores morgener trækker tænder ud i øjeblikket, og vi oplever, præcis som du beskriver, at det kan være en lille bitte ting, der laver en god og hyggelig morgen om til en rædsom morgen, man kan ha’ ondt i maven over resten af dagen 🙁
    Jeg synes, det er en død svær balance, for jeg vil på den ene side gerne forsøge at imødekomme hendes ønsker (og undgå konflikter;-), men synes heller ikke, det nytter noget, at vi altid tækkes hende og spørger ind til alt fra farve på koppen (som i øvrigt ALTID skal være den, hendes lillebror har) til spørgsmålet om, hvorvidt hun selv kan gå ned af trappen eller skal bæres. Suk. Jeg bliver på en måde lidt glad, når andre fortæller om tilsvarende konflikter – så tænker jeg, at det bare er alderen og ikke, fordi vi har fejlet i vores opdragelse 😀

    Og hvor skønt i øvrigt, at han trives og er glad – det er jo det vigtigste <3

    • Åh, hvor lyder det bekendt! Jeg prøver virkelig også at efterkomme Antons ønsker, og går nærmest som katten om den varme grød nogle gange, men jeg gider heller ikke at det hele skal være på hans præmisser. Jeg har altså ikke tid til at vente på at han beslutter sig for om det skal være den stribede skål eller den med blomster. Jeg vil have lov til at dække bord uden at han skal diktere noget!

      Jeg prøver at vælge mine kampe med omhu, men jeg synes også det er vigtigt at lære ham at han ikke kan bestemme det hele. Man skal rette sig efter de voksne, og det nytter ikke at man flipper ud over en lille ting som en skål til morgenmaden.

      Så skal vi ikke bare blive enige om at det er alderen, der gør det;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier