Om under 2 måneder sidder jeg på Samos sammen med min mand og vores dejlige unger. Vi har nemlig igen i år valgt at rejse en uge til Sydens sol i sommerferien. Sidste år holdt vi sommeferie i DK, da vi jo skulle til Thailand i november, men vi manglede altså at komme væk i løbet af sommeren. Selvom det er rigtigt dejligt at holde ferie i DK, så er det bare noget andet at komme udenlands. Jeg slapper meget mere af.
Hvor skal vi hen på sommerferie?
Derfor har vi spinket og sparet, så vi kan komme en uge afsted med All Inclusive. Ikke det koncept, jeg helst ville vælge, men jeg må også bare indrømme at det er super praktisk med små børn. De kan få mad hele dagen, og jeg kan slappe lidt mere af, fordi der ikke partout skal være smurt en sandwich eller være kiks i tasken. Det kender I jo sikkert:-)
Jeg har ikke været på Samos før, men jeg forestiller mig at det er en lille fredelig ø – lidt ligesom Santorini, som jeg besøgte for over 15 år siden. Santorini er vitterlig den smukkeste græske ø, jeg nogensinde har været på. Øen er kendt for sine hvidkalkede huse med blå tage, og skulle være en af de mest fotograferede steder i Grækenland. Jeg var afsted med min daværende kæreste, og vi boede på et fint lille hotel i Kamari på østkysten. Der skete ikke meget i byen, men der var en fin strandpromenade med en masse hyggelige restauranter. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme tilbage dertil. Men i første omgang står den altså på Samos. Vi skal bo i Pythagorion, så sig endelig til hvis I har gode Samos tips. Jeg kender nemlig som sagt INTET til øen endnu:-)
Jeg har ingen tips desværre, men ville gerne selv til Samos:-) Hvilket hotel skal i bo på og laver du anmeldelse når i er hjemme igen?? Det håber jeg, har en dreng på samme alder som Anton nemlig:-)
Vi skal på bo BLUE VILLAGE FAMILY LIFE DORYSSA SEASIDE RESORT i Pythagorion, og jeg skal selvfølgelig nok fortælle alt om ferien når vi kommer hjem
Har du mon læst om vores ferie til Mallorca for 2 år siden? Det hotel ville jeg gerne tilbage til. Super faciliteter og hyggeligt område samt strand.
http://www.thespacebetween.dk/2014/08/viva-palmanova-spa.html
Det ser lækkert ud:-)
Ja vi kiggede også på det her til sommer faktisk, men de gode værelser var udsolgt den uge vi vil afsted… Men har det i baghovedet til en anden gang. Vi har valgt uden all inclusive, så må vi se hvordan det går:-)
Øvs! I må afsted en anden gang:-)
Vi har været på flere ferier med ungerne uden all inclusive, og det er også fantastisk. Det bliver på en måde mere dynamisk og kulturelt, fordi man kan spise flere forskellige steder og kommer lidt mere ud.
Sjovt. Vi skal også til Samos, om snart kun en måned. Det glæder jeg mig meget til.
Vi har også all-inclusive, selvom der endnu ikke er børn på programmet. Men det er nu dejligt, altid at kunne få noget at spise og drikke, uden at skulle have penge op ad lommen 🙂
Næ, hvor pudsigt! Hvor på Samos skal I hen?
All Inclusive er bare praktisk, og det kan også være virkeligt godt. Jeg har prøvet rigtig gode steder på Mallorca. Faktisk bedre end på de fleste restauranter. Og i Egypten var det så ringe, at vi nærmest ikke turde spise af maden:-)
Vi skal bo i Vathi. Men regner stærkt med at skulle rundt på hele øen 🙂
Det bedste all-inclusive jeg har prøvet, var på et hotel i Lanzarote. Det var virkelig luksus! Så man kan være heldige 🙂 Og hvis ikke maden er god, kan man heldigvis tage ud at spise.
Øen er jo heldigvis overkommelig i størrelse, så vi skal nok også rundt. Jeg regner i hvert fald med at vi skal finde de bedste strande og små gemmesteder:-)
All Inclusive kan nemlig være godt, men jeg kan nu alligevel bedst li’ at smage på stedets lokaliteter. De går desværre oftest lidt glemt ved All Inclusive.