LCHF risteboller

09.10.2016 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

img_9692.jpg

img_9693.jpg

Der er ikke noget bedre end nybagte (hvede)boller! I sær ikke på denne årstid, hvor jeg flere gange om ugen mest af alt har lyst til at krølle mig sammen på sofaen med blødt bagværk og varm kakao.

Sidste søndag bagte jeg både bamseboller og gulerodsbrud. Og selvom min krop reagerer på dem med det samme, så kunne jeg ikke holde mig fra dem. Jeg hader at sådant bagværk får min mave til at spile sig op med det samme. Så… denne weekend har jeg prøvet de meget omtalte LCHF risteboller.

Bollerne er super nemme at lave. Der kræves ikke nogle ingredienser, som en LCHF’er ikke har i sit skab. Og så er de hurtige at lave. Der går kun 5 minutter fra tanken om en blød bolle begynder, til man kan sætte tænderne i en lun en af slagsen.

LCHF risteboller, 1 stk.

Ingredienser
1 spsk smør
1 æg
1 spsk sødmælk
2 spsk mandelmel
2 spsk sesamfrø
1/2 dl pofiber
1/2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt

Fremgangsmåde
Smelt smørret i mikroovnen i en skål. Tilsæt de resterende ingredienser direkte i samme skål og rør det hele godt sammen.

Form til en bollelignende form i bunden af skålen og bag i mikroovnen ved højeste effekt i 2-3 minutter. Prøv dig lidt frem, da ovne er forskellige, og du endeligt ikke vil risikere, at den får for meget.

Spis den med det samme, og rist den for at få den sprøde overflade.

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “LCHF risteboller

  1. må du spise fuldkornsspeltmel..? så har jeg en simpel opskrift på sådan boller, selv Jesper og Morten har godkendt dem 🙂

  2. Ja, det “må jeg gerne”. Men jeg undgår helst mel som ikke er kulhydrat-fattigt. Dvs at jeg bruger sesammel og mandelmel. Men fuldkornsspelt er jo trods alt sunder end hvid hvedemel, så jeg vil meget gerne have opskriften:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier