Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke ejer et eneste item fra Rosemunde. Jeg kender dem nok mest for deres basistoppe, men ellers ved jeg ikke rigtigt, hvad de står for. Det danske firma har dog eksisteret i snart 10 år, og har en meget romantisk og feminin stil. Det er ikke min stil, og derfor har jeg nok aldrig haft Rosemunde som top af mind. Men de laver faktisk nogle fine ting!
Jeg er fx helt forelsket i den sorte vintagetop og silkebukserne. Faktisk så meget at jeg godt kunne finde på at købe sættet. Jeg tror det ville blive skambrugt hen over sommeren, da det er perfekt til arbejdsbrug. Tilsæt så lige mine Pretty Ballerinas, og så er jeg jo good to go:-). Blusen ville også være perfekt til et par skinny jeans og et par høje hæle, hvis den nu stod på en aften uden børn.
Rosemunde har faktisk også et godt bud på Sofias kommende brudepigekjole. Blondekjolen er super sød og ville helt sikkert gøre sig godt til det forsommer bryllup, vores nu er. Sofia er ikke god til ting, der strammer for meget over arme bryst, så kjolen vil måske falde i hendes smag. Dog er hun nået til en alder, hvor hun sagtens kan have en mening om, hvad hun skal have på. Nogle morgener må jeg pænt finde noget andet til hende. Godt gjort!
God weekend. Min står på renovering af badeværelse, hygge med venner og familie samt færdiggørelse af bryllupsinvitationer.
Indlægget er lavet i samarbejde med Rosemunde


