I forbindelse med min nye livsstil har jeg gjort mig mange tanker om hvad jeg kommunikerer til samt viser mine børn. Sofia hører alt og hun tænker meget over tingene, så man skal virkelig passe på, hvad hun ser eller hører. Fx spørger hun mig stadig næsten dagligt hvorfor jeg var ked af det, da jeg gik op ad kirkegulvet for snart tre måneder siden. “Det var jo en fest, mor! Hvorfor græd du?”. Jeg har prøvet at forklare hende at man nogle gange er så glad, at man kommer til at græde. Men hun kæder gråd sammen med at være ked af det, så ergo må det være det, jeg var. Ja, sådan kan alt jo blive vendt rundt. Selvom det i mit hoved var en festdag, så tænker hun stadig på at mor græd. Så derfor er jeg nok ekstra påpasselig med hvordan jeg reagerer på ting foran hende. For de små banditter opfanger s** mere end man lige tror!
Grunden til min nye livsstil er, som jeg har skrevet før, at jeg gerne vil tabe mig så jeg kan få ordnet min mor-mave. Dog har jeg også et ønske om at tabe mig, for at være et forbillede for mine børn. Ikke at jeg ikke kan være det som overvægtig, men jeg kan mærke at jeg gerne vil vise dem at man skal passe på sig selv ved at spise sundt og bevæge sig. Alt hvad jeg gør nu, er jo med til at danne deres personlighed og fremtidige idealer. Især sidste nævnte er nervepirrende, for jeg vil jo gerne give dem nogle sunde idealer. Derfor kunne jeg heller ikke finde på at omtale mig selv i negative vendinger ift. min vægt, eller omtale andre som tykke. Men jeg vil stadig gerne lære dem at kroppen har bedre vilkår hvis man passer på den. Det gælder både ift. alkohol, rygning, stoffer osv., men så sandelig også ift. mad og motion. Jeg er selv vokset op i en aktiv familie, og min overvægt begyndte først da jeg endte i et forhold, som i sidste ende ikke var godt for mig. Vi var alt for unge, og det blev en slags symbiose, hvor vi (jeg) stillede mig tilfreds med at hygge der hjemme. Jeg indstillede meget af min motion og gik mere op i rengøring og madlavning end at passe på mig selv. Forholdet sluttede og jeg tabte mig en del, men da jeg begyndte på arbejdsmarkedet som kørende sælger blev det de lette madvalg, der blev foretrukket. Og det kunne ses på vægten. Min vægt har været stabil de sidste 5 år, og jeg vejer det samme, som før jeg fik børn. Men det er stadig for meget, så derfor min mission.
For ikke at mine børn skal vokse op med en mor, som ikke spiser noget eller som drikker proteinshakes i stedet for mad, så har jeg valgt at lave min “egen” kur. Jeg henter inspiration mange steder fra. Fx LCHF (Low Carb High Fat), LCLF (Low Carb Low Fat), Anne Bech, proteinkure osv. Men i bund og grund går al vægttab jo egentlig bare ud på at man forbrænder mere end man indtager! Hvad enten man gør det på den ene eller den anden måde. Jeg har valgt at indtage færre kalorier på den måde at jeg har skåret al pasta, ris, brød, havregryn, kage, slik osv. fra. Jeg har før sagtens kunne spise 3 rundstykker til søndagsmorgenmaden samt drikke 2 L sodavand på en weekend, men det er nu erstattet af æg/skyr til morgenmad samt light sodavand på specielle dage. Nogle gange har jeg dog også lyst til og brug for lidt sødt, og hvis sodavanden ikke kan stille min trang, så spiser jeg er par stykker chokolade med min. 80% kakao.
Jeg synes selv ovenstående er en naturlig tilgang til at tabe sig, og mine børn oplever ikke at mor ikke kan spise med ved måltiderne. De oplever heller ikke at jeg har min egen mad med når vi er ude, for jeg synes det er let undgå ovennævnte madvarer. Jeg tager fx bare lidt mere kød eller grønt end sædvanligt, og så er jeg fint mæt.
Jeg håber det gavner mine børn at jeg har fået blod på tanden til at tabe mig. Det har i hvert fald indtil videre fået mig op ad sofaen, som har været min lidt for gode ven gennem det sidste 1½ år. En svær start som mor til to, en flytning og en mindre fødselsdepression tog nemlig hårdt på mig. Og selvom mine børn ikke har manglet noget som helst hverken på det personlige eller på det materielle plan, så er jeg sikker på at de synes at positive mor er bedre end kede-af-det-og-har-intet-overskud mor.
Hvor er du sej! Jeg tænker også selv meget over, hvordan jeg forholder mig til alt efter jeg er blevet mor, for selvom hende af min er så lille endnu, så bliver hun jo lynhurtigt så stor, at hun forstår selv de mindste ting jeg gør og siger. Og jeg vil jo gerne at hun bliver et ‘helt’ menneske med gode værdier 🙂
Vildt flot at du ikke bare er hoppet på en eller anden lynkur, men gør det på den sunde måde – især når din smukke datter er så opmærksom 🙂
Når børnene er små er man jo vant til at snakke om alle dagens oplevelser – også de dårlige, men nu tager jeg tit mig selv i at undgå visse historier, for at skærme dem. Både for ikke at påvirke dem, men også for at de ikke skal høre mor tale negativt om andre. Og det virker lidt på samme måde med min kost, for mine unger skal ikke opleve at jeg taler negativt om nogle madvarer. Jeg prøver selvfølgelig at lære dem at man ikke skal spise uanede mængder af nogle madvarer, men jeg vil også gerne lære dem at alt kan nydes med måde. Giver det mening?!
åhh ja! De fanger alt og forstår måske ikke altid ironi i det der også bliver snakket om… Og netop med mad, er vi ret opmærksom på IKKE at sige adr, og så er der ting vi “ikke bryder sig om”
Syntes det er fedt du/I gør som det passer jer og at man stadig har lov til kage osv. Det var også sådan Jesper tabte sig og det er sådan vægten bliver holdt, men det er godt nok træls hele tiden at skulle være opmærksom på hvad der ryger ind! Især her i sommer, med godt vejr, is og kode øl!
Åh ja, ironi. Det skal man lige passe på med!
Jesper er totalt sej. Jeg kunne ikke kende ham, da U viste billede fra tidligere tider. Al respekt til ham.
Jeg kender det kun for godt. Jeg vil bare så nødigt, at mine drenge skal lande nogenlunde ligesom mig – altid sulten, altid ked af min vægt. Lige i øjeblikket har jeg desværre ikke det store overskud til at gøre så meget ved det, men jeg VED at det ikke skal være sådan altid, for jeg vil nemlig også rigtigt gerne være et godt eksempel overfor dem 🙂
Man skal kun gøre det når man er helt klar, for ellers ender det som noget skidt. Jeg har også først fået overskuddet nu, og det tror jeg sagtens mine børn kan mærke på den måde, jeg griber tingene an på. Havde jeg gjort det tidligere, havde jeg nok sendt nogle andre signaler til mine unger. Og det var sikkert ikke nogle sunde nogle!