Jeg skylder jer et par status indlæg på vægttabet. Juleferien var heldigvis ikke hård ved mig, og da jeg stod på vægten i mandags, sagde den faktisk minus 0,8 kg ift. ugen før jul. Jeg har egentlig spist, hvad jeg har haft lyst til i julen, men har også haft meget respekt for den federe julemad og den søde slik. Min mave kan simpelthen ikke arbejde med de ting mere, så det gør det noget lettere at springe over. Fx havde jeg et par dage, hvor jeg spiste hvidt brød. Dagen efter var mine fingre så hævede at jeg måtte tage mine ringe af!
Jeg har nævnt det før, men nævner det gerne igen! Mit mål er helt klart at tabe 5 kg i januar, og 5 kg mere inden påske. Det betyder et samlet vægttab på 20 kg på 8 måneder. Og vil betyde at jeg er normalvægtig ifølge BMI beregningerne. Det glæder jeg mig sindssygt meget til. Hvor det før var en operation for at få det overskydende maveskind fra graviditeterne væk, så er det nu tanken om at være normalvægtig, der driver mig. Jeg har så mange gange hørt på min læge sige: “Det er også fordi du er overvægtig”. Fx i forbindelse at han målte et for højt blodtryk (det viste sig ikke at være korrekt, da jeg fik maskinen med hjem), da jeg var gravid (havde igen gener, men det skulle åbenbart nævnes at jeg var overvægtig?!) eller da jeg kom og sagde at jeg lidt havde mistet modet efter Antons fødsel (blev spurgt om det var pga. min vægt!). Jeg glæder mig sådan til ikke at få smidt den i hovedet når jeg fejler noget! At det kort ikke kan trækkes mere!
Og når nu jeg nævner maven, så har vægttabet faktisk ikke gjort det bedre. Det har tværtimod bare gjort at “flappen” hænger lavere. Der er ikke blevet mindre hud, hvilket jo tyder på at den aldrig vil trække sig sammen – eller kunne trænes væk for den sags skyld. Så jeg er 100% indstillet på at den skal opereres væk når jeg er nede på en stabil vægt. Om det bliver på egen regning eller om lægen vil hjælpe mig, det er sådan set fuldstændig lige meget. Jeg skal bare have det gjort, og finder gerne pengene til det, så jeg kan slippe af med de kløende gener samt nyde min nye slankere krop.
Jeg fik også at vide 2 gange atmit blodtryk var for højt pga vægt, trods min mor fik medicin som 30 årig. Anden gang selvom jeg havde tabt mig… Er så også endt på medicin nu, og det er squ bare et nemt kort at smide. Super flot du bliver ved og du skal nok nå i mål
Det er nemlig nemt bare at give ens vægt skylden. Jeg siger ikke at vægten selvfølgelig spiller en rolle. Det gør den selvfølgelig. Men den behøver jo ikke være skyld i alle ens skavanker.