Blomkål i flødesauce

29.03.2015 af: Tine Kategori: Mad

Det er lang tid siden, jeg har delt en opskrift med jer. Jeg tager egentlig rigeligt af billeder af min aftensmad, men jeg glemmer bare at dele dem her på bloggen. Jeg er noget mere aktiv på Instagram tinethespacebetween, men det er jo også så let lige at uploade noget, når man har to ledige minutter.

Vi havde et efterhånden lidt trist blomkålshoved liggende i grøntsagsskuffen, og jeg var på udkig efter en lækker opskrift. Men så kom jeg i tanke om de traditionelle flødekartofler. Nok fordi vi skulle have kalveculotte – her ville jeg i gamle dage lave flødekartofler til. Men denne gang blev det altså flødeblomkål. Jeg brugte, hvad jeg havde i køleskabet. Saucen blev lavet af en rest Philadelphia ost og en fløde. Det smagte sindssygt godt. Jeg har før skrevet om at blomkål ændrer smag, når det bliver bagt i ovnen, og det gælder altså også når de svømme i flødesauce:-). Ungerne var faktisk også vilde med det, så det var en succes.

Opskriften er lidt på slum, da jeg som sagt tømte køleskabet. Men det var nogenlunde sådan:

Blomkål i flødesauce

Ingredienser
1 blomkål i små buketter
½ bakke Philadelphia
250 ml fløde
1 håndfuld ost
Salt/peber

Fremgangsmåde
Pisk Philadelphia og fløde sammen med salt og peber. Hæld over blomkålen og top med osten. Sæt fadet i en 185 grader varm oven i ca. 45 minutter.

Print Friendly, PDF & Email

One thought on “Blomkål i flødesauce

  1. Pingback: 10 lækre og lette LCHF opskrifter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier