Bagt laks med mandler & hotte bønner

27.10.2015 af: Tine Kategori: Mad, Opskrifter

Bagtlaks_mandler_hottebønner

Mine børn er som sagt vilde med bagt laks, så det får vi ret tit. I dag havde jeg lavet en sprød mandeltopping til laksen for at give lidt mere smag, og får at give lidt konsistens til retten. Det fungerede faktisk super godt, så det vil jeg helt sikkert gøre igen.

Bønnerne var en pludselig indskydelse, da jeg faktisk havde glemt at købe tilbehør til laksen:-). Bønner har vi nemlig næsten altid i fryseren, så dem prøvede jeg at tilberede på en lidt andet måde end blot kogte bønner eller bønnefritter. Børnene fik dog helt almindelig pastaskruer.

Retten kunne sagtens piftes op med en fed creme fraiche dressing, men det var der ikke lige overskud til i dag. Jeg arbejder nemlig på fulde drøn for snart at kunne holde 14 dages ferie i Thailand. Det trækker lidt tænder ud, og jeg kan mærke at jeg er nået til et punkt, hvor jeg snart ikke kan overskue mere. Men det hjælper heldigvis at de 14 dage skal bruges sammen med dem, som jeg elsker allermest. Og at temperaturen siger 30 grader. Det kan i hvert fald få mit humør til at stige voldsomt!

Bagt laks med mandler, 2 voksne + 2 børn

Ingredienser
600 g laks
Lidt smør
Skal fra 1 citron
1 håndfuld mandler
1 spsk. basilikum eller anden frisk krydderurt, fx bredbladet persille
1 spsk. olie
Salt og peber

Fremgangsmåde
Smør et ildfast fad med smør, og læg laksen med skindsiden nedad. Bland citronskal med hakkede mandler, finthakket basilikum og olie. Krydr med salt og peber. Put mandeltoppingen på laksen med en teske. Tryk den lidt fast. Bag laksen i ca. 15 minutter ved 180 grader.

Hotte bønner, 2 voksne

Ingredienser
1 pose frosne bønner
1 fed hvidløg
1 stort løg
1 spsk. chilikrydderi eller 1 frisk chili
2 spsk. sesam
Lidt smør til at stege i

Fremgangsmåde
Giv de frosne bønner et kort opkog. Dræn dem for vand. Hak hvidløget fint og skær løget i tynde både. Opvarm smørret i en pande, og sauter hvidløg og løg heri. Når løget er gennemsigtigt tilsættes bønnerne. Vend dem rundt et par minutter. Tilsæt chili og sesam inden servering. Bønnerne skal stadig have bid.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier