Tommy Hilfiger Black Suede Ankle Boot

06.01.2016 af: Tine Kategori: Nye køb

Tommyhilfiger_suede_ankleboot_thespacebetween

Jeg har føjet et par nye sorte støvler til samlingen. Jeg fik ellers nogle af manden, da vi var i Berlin i efteråret 2013, men de er snart slidt op. De har virkelig gjort det godt. Men de er ved at være alt for udtrådte. Dog havde jeg ikke lige et par sorte ankelstøvler på min liste over ting, jeg skulle nappe på udsalget. Jeg havde mere regnet med at det skulle være et par lange støvler. Så nu leger vi lige at disse er lange ikk’?!

Faktisk er det mandens skyld at jeg rendte ind i dem. Han skulle nemlig i Hilfiger butikken for at bytte en polo. Og han hev mig og ungerne med. Og så kan man (jeg) jo ikke lade være med at kigge lidt. Han var ellers ved at betale, da jeg pænt spurgte ekspedienten om jeg kunne prøve støvlerne. De havde nemlig talt til mig helt over fra den anden ende af butikken, hvor jeg prøvede at holde styr på indkøbsvogn, unger og saltstænger! Men det røde skilt med 30% rabat blev ved med at fange mine øjne:-)

Jeg har ikke haft dem på endnu, andet end i butikken, for jeg vil ikke risikere at ødelægge dem i dette sne- og regnvejr. Så jeg må pænt vente til vejret bliver bare lidt bedre. Eller til en dag, hvor jeg skal være minimalt uden for. Eller måske bare til den dag, hvor jeg igen kan bukke mig ned igen. I går havde jeg nemlig første boot camp træning. Lad  os bare sige at det sagtens kan mærkes i lår og baller at jeg lavede squats med en 40 kg træstamme på skuldrene!

Jeg nåede at købe endnu en udsalgsting med hjem. Det er svært at begrænse sig når der lokkes med rabat alle steder. Er det kun mig, der har det sådan? Jeg kan lige pludselig mangle en hel masse ting, når tingene er billigere end normalt.

Print Friendly

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

4 thoughts on “Tommy Hilfiger Black Suede Ankle Boot

  1. Havde også mand og barn med i Rosengårdscenter og IKEA i søndags! Hvor vildt er dét lige, når Stine ligner Jesper med hensyn til shopping!! MEN fik da opdateret bh-skuffen og lidt T-shirt (som jo så ikke lige var på udsalg :-))

    Jesper fik sit toiletbræt i IKEA og så var alle glade, næsten.

    • Det var da ærgerligt vi ikke rendte på hinanden så! Vi var også i centret i søndags. Så kunne vores mænd have taget en slapper sammen med ungerne mens vi shoppede:-)
      Dejligt med lidt nyt til skufferne – også selvom det ikke er på tilbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier