Månedsarkiv: august 2016

Vægttab 2.0

05.08.2016 af: Tine Kategori: Snik snak, Vægttab

IMG_8067

For 2 år siden gik jeg igang med en større ænring af mit liv. Jeg lagde kosten om for at blive sund. For at tabe mig. For at nærme mig et normalt BMI, da det var, hvad der skulle til for at få muligheden for en operation af mit maveskind. Et maveskind som hænger en del efter 2 tætte graviditeter, og som volder mig en del problemer ift rødme og kløe.

Motivationen var i top, og efter 3 måneder var der røget 10 kg. Yderligere et par måneder efter var jeg endnu 5 kg lettere. Jeg var faktisk ret chokeret over hvor ‘let’ det var. Jeg pillede ikke ved motionen, men lagde min kost helt om. Jeg droppede brød, pasta, ris og lignende. Skar al sukker ud. Droppede fx min elskede Faxe Kondi. Men det gav jo pote:-)

Men! Jeg har stadig ikke et normalt BMI, og tager derfor en tur mere. Min vægt er steget er par kilo (4 kg faktisk) ift da jeg var længst nede sidste sommer, så målet er at tabe 10 kg inden jul. Jeg er allerede gået igang og har været sukkerfri siden mandag morgen. Jeg har heller ikke spist brød osv. Kun kød og grønt. Og lidt nødder og bønner. Jeg har haft sindssyg hovedpine, men jeg kan mærke at kroppen har det godt. Jeg glæder mig til at stige på vægten søndag morgen, og skal nok melde om min fremgang(/tilbagegang) igennem hele projektet. Lige som sidst, hvor jeg meldte ind hver uge.

Jeres store opbakning betød virkelig meget sidste gang, så jeg håber I er klar på en omgang mere?

 

 

Blomkålshummus

04.08.2016 af: Tine Kategori: Mad, Opskrifter

image

Det er længe siden der har været opskrifter på bloggen. Det er ikke fordi, jeg ikke laver mad eller afprøver nye ting. For det gør jeg! Jeg elsker at stå i mit køkken. Jeg elsker at eksperimentere og smage nye ting.

Jeg har længe ville afprøve blomkålshummus. Tænkte det ville være godt som spread og dip. Tidligere i dag blev det brugt som dip til nogle kyllingespyd, og det fungerede rigtigt fint.

Det har en lidt skarpere smag end almindelig hummus, men blomkålshummus kan altså godt anbefales. Jeg tænker faktisk det sagtens kan bruges som en form for ‘kartoffelmos’ til gryderetter, hvis man blot undlader lidt af væsken. Ren blomkålsmos bliver ofte lidt tyndt, men blomkålshummus har lidt mere tekstur.

Blomkålshummus

Ingredienser
1 ds kogte kikærter
1/2 blomkål, ca 300 g
Saft fra 1 1/2 – 2 citroner
1 fed hvidløg
Paprika
Salt og peber

Fremgangsmåde
Del blomkålen i små buketter og kog dem møre i letsaltet vand. Lad afkøle og dræn dem. Dræn kikærter. Blend blomkål og kikærter med hvidløg og citronsaft. Lad være med at tilsætte al saften på een gang. Vurder først konsistensen. Smag til med salt, peber og paprika.

Feriepause

02.08.2016 af: Tine Kategori: Bloggen, Snik snak

image

Der har været usædvanligt stille på bloggen de sidste mange uger. Man skulle tro, jeg havde ekstra meget tid til at blogge når nu jeg ikke arbejder. Men sandheden er faktisk at jeg både har været ferieramt, og at jeg ikke har en særlig god computer efter jeg er blevet ledig. Jeg har været så heldig at alle mine arbejdsgivere har stillet bærbare til rådighed, så jeg har kun en oldgammel HP at blogge fra. Den er nok 10 år gammel efterhånden. Og I kan nok forestille jer, at den ikke er det hurtigste dyr i skoven. Den kan ikke holde strøm, og SKAL være tilkoblet et stik (der lige ryger fordelen ved en bærbar), den er 30 minutter om at starte op, og den har svært ved billedredigeringsprogrammer. Alt i alt er rigtigt dårligt udgangspunkt for at blogge.

Jeg kunne jo bare blogge fra telefonen, men da jeg tager de fleste at mine billeder med spejlreflekskameraet, er det lidt omstændigt med at lægge billeder ind. Jeg er dog ret aktiv på Instagram tinethespacebetween, så følg mig endelig derinde:-).

Men jeg savner at blogge. Jeg savner at dele min hverdag. Vise en masse billeder. Skrive en masse ord. Og så savner jeg alle jeres kommentarer. Er I her stadig?

Mine sidste 2 uger er gået med at holde ferie. Først en uge i sommerhus på Lolland, og dernæst direkte videre til en uge på Samos, hvor billedet også er fra. Vi landede i Odense søndag aften, og er ved at komme igennem det værste vasketøj og sjove feriekøb. På mandag starter hverdagen for mand og børn, mens jeg kan nyde resten af august som ledig. 1/9 står den nemlig på nyt job til mig. Kontrakten er endnu ikke underskrevet, men den er på trapperne. Jeg skal nok fortælle mere, når det er officielt:-)

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier