Hokkaido fritter med parmesan

20.09.2016 af: Tine Kategori: Mad, Opskrifter

Nu er hokkaidogræskarrene endelig begyndt at komme frem i butikkerne! Jeg elsker hokkaido, og fortærer dem gerne flere gange om ugen hen over efteråret. De giver en sindssyg god smag i suppe, men egner dig også perfekt til at lave fritter af.

Bagt græskar får en meget intens smag, så der må gerne komme smæk på smagen. Jeg er især vild med hvidløg, timian eller rosmarin, og disse med parmesan. Men det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser. Tror også de ville være gode med lidt chili på.
Fritterne bliver dejligt sprøde uden på, og bløde inden i. Jeg er vild med den kombination, og selvom min mand ikke er den store fan af hokkaido, så åd han faktisk løs. Varianten med parmesan var klart hans favorit. Fritterne blev på en eller anden måde også lidt mere sprøde, da parmesanen nærmest virker som panering.

Hokkaido-fritter, 2 voksne + 2 børn

Ingredienser
1 hokkaidogræskar

2 stk. revet hvidløg

1 håndfuld revet parmesan

Olivenolie

Salt og peber

Fremgangsmåde – sådan laver du hokkaido fritter
Skræl græskarret. Skær det over på midten og skrab det fri for kerner. Skær skiver i ca. 1 cm’s tykkelse. Læg dem i en pose og vend i olivenolie, revet hvidløg eller parmesan. Giv dem en omgang groft salt og peber, og bag dem 30-35 minutter i ovnen ved 200 grader. Vend dem af og til, men pas på med ikke at ødelægge dem.

Print Friendly, PDF & Email

One thought on “Hokkaido fritter med parmesan

  1. Pingback: The Space Between LCHF med børn - The Space Between

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier