Size Healthy

29.11.2016 af: Tine Kategori: Motion, Vægttab

sizehappy_sizehealthy_thespacebetween

I går stiftede jeg bekendtskab med en helt ny motionsform – ny for mig i hvert fald! Nemlig pole dance. Jeg var af sted sammen med to mødre fra børnehaven. Den ene har gået til det i over 1 år, og havde haft held til at hive mig og en anden med. Dresscoden nogenlunde som på billedet oven for. Nemlig trusser og top. Billedet er dog ikke fra pole undervisningen, men fra min Gran Canaria ferie for en måneds tiden siden. I går havde jeg snydt lidt og havde også en lang top ud over min BH. Bare det at danse rundt i hotpants var en kæmpe overvindelse, så maven blev altså lidt gemt væk i en top.

Det er ret grænseoverskridende at se smide et billede op af mig selv i bikini, men det er nu en gang sådan jeg ser ud! Billedet delte jeg på instagram @tinethespacebetween i forbindelse med size happy indlægget for lidt tid siden. Dengang havde jeg ikke nosser nok til at putte det på bloggen også. Det er jeg dog siden blevet opfordret til. Og i går under pole undervisningen indså jeg at jeg egentlig var ret tilfreds med min krop. Så hvorfor ikke dele den med jer?!

Ja! Mine lår har fylde og har strækmærker. Min mave er blød og hænger lidt. Mine ben er korte og fyldige. Men jeg er alligevel tilfreds. For jeg kom fra noget som var meget værre. Mit vægttab for snart 2 år siden gjorde mig 42,5 cm mindre, over hele kroppen og det er jeg sgu stolt af. Også selvom jeg stadig er overvægtig.

Mit BMI er nemlig stadig for højt, da det pt. ligger på omkring 27. Så der er jo stadig et par kilo for at komme ned under 25, som rent BMI mæssigt er det, man skal ramme for at være normalvægtig. Helt præcist betyder det at jeg skal 8 kg længere ned i vægt for at være size healthy. Jeg er dog ikke sikker på at det nogensinde sker. For lige nu er min size happy altså med et BMI på 27. Her har jeg ligget det sidste 1½ år, og lige nu kan jeg ikke rumme at komme ned i size healthy. Jeg har simpelthen ikke overskuddet til at give den en skalle mere lige nu. Men det er også ok. Jeg tager lige en slapper i min size healthy krop og forhåbentlig kommer overskuddet til at tage de sidste 8 kg på et eller andet tidspunkt.

Print Friendly, PDF & Email

8 thoughts on “Size Healthy

  1. Du er skide lækker!! Har du stadig et ønske om at få en maveskindsoperation? Håber det er okay, jeg spørger!
    Kæmpe knus fra Matilde

    • Tak! Hvor er du sød.

      Mht. maveoperationen, så ved jeg det faktisk ikke. Jeg er blevet i tvivl om en operation er det værd?! Det er jo en stor operation, og jeg ved faktisk ikke om jeg tør. Er det virkelig værd at gennemgå sådan en stor operation for at få en flad mave.

  2. Jeg synes VIRKELIG, du ser pisse godt ud! 🙂 Og for mig at se, er den der mave ganske flad og helt normal – den har jo for pokker også lagt hus til to børn! Altså, min mave er sgu ikke ligeså flad.. 😉
    Det der “size happy” er et ret fedt begreb! Og jeg tænker egentlig, at “size happy” godt kan være lig med “size healthy” et meget langt stykke hen ad vejen. Sundhed er jo andet, og mere, end blot centimeter og kg.
    Men hvorom alting er, er du i hvert fald mega lækker! 😉

    • Tak. Hvor er du sød! Maven ser heldigvis ganske flad ud fra siden, da jeg kan gemme min hængemave under trussekanten. Men forfra er det en ganske anden sag;-)

      Jeg eeeelsker size happy, og synes sagtens det kan være lig med size happy. I hvert fald når det blot drejer sig om ganske få kilo, og resten af kroppen ellers er sund og rask.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier