Min motion for tiden

08.11.2016 af: Tine Kategori: Motion, Vægttab

motion_vaegttab_thespacebetweenBillede fra De 3 Broer halvmarathon i slutningen af august

Efter jeg er startet på arbejde igen, bliver det ikke til meget motion. Lysten og energien er simpelthen forsvundet. Lige nu er jeg alt for træt til at komme af sted, når ungerne er puttet og madpakkerne er smurt kl. 20.00 – og det er bælravende mørkt. Samtidig med jobstart for et par måneder siden, startede Sofia og Anton nemlig også op på gymnastik og svømning. Så der kom lige 4 gange fritidsaktiviteter oveni en i forvejen presset hverdag. Jeg har derfor kun løbet meget få gange siden halvmarathon for over 2 måneder siden. Jeg er selvfølgelig til 2 timers bootcamp træning (næsten) hver tirsdag, men ud over det, har jeg godt nok svært ved at tage mig sammen til at træne.

Jeg prøver ikke at stresse over den manglende træning, for jeg ved, at lysten nok skal komme igen på et tidspunkt. Jeg skal bare lige finde ud af om løb stadig tænder mig, eller om jeg skal kombinere det med noget andet. Det ved jeg endnu ikke, men jeg tror ikke på, at jeg slipper løbet helt. Det er nemlig så dejligt ukompliceret at løbe, og det kan gøres lige når jeg har lyst. Det kræver ikke andet end et par løbesko! Og så er jeg stadig tilmeldt et halvmarathon til sommer, så det er nok en god idé at holde træningen bare lidt ved lige 😉

Jeg har prøvet mange motionsformer af i løbet af de snart 12 ugers bootcamp. Tabata, cirkeltræning, cross dance, træning med bold osv. I det forløb har jeg fundet ud af to ting. 1. Jeg elsker (stadig) at danse til god musik. 2. Jeg elsker intervaltræning med øvelser. Den type træning hvor man giver den max gas i fx 30 sekunder. Holder 10 sekunders pause. Og så giver den gas i 30 sekunder igen.  Det er lige mig.

De to former for motion, kræver bare tit at man går på et hold på et bestemt tidspunkt hver uge. Det kan jeg godt gå lidt død i. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men det er bare som om at det ikke motiverer mig at skulle møde op hver gang – og det burde det jo egentlig gøre? Måske jeg bare ikke har fundet det rigtige hold endnu?

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “Min motion for tiden

  1. Vores Crossdance event skal man ikke tilmeldes – man møder bare og og danser på livet løs. Næste gang er den 19/11

    • Ja, det er super godt. Ville ønske det var oftere, men jeg kan godt se at det kræver mere af jer 🙂

      Desværre ser det ikke ud til at jeg kan næste gang pga. børnepasning ;-(

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier