Kategoriarkiv: Baby

Son Mathias Beach by Night

06.08.2014 af: Tine Kategori: Baby, Dagens, Rejser, Snik snak, Tumling



Jeg arbejder på et indlæg om vores hotel på Mallorca, men imens får I lige lidt billeder af mig og banditterne. Vi var ude at gå et par af aftenerne (når Sofia havde danser til mini disco) og det var faktisk et ret fantastisk område, men strandpromenade hele vejen og ‘shoppemuligheder’ i gaderne bagved. Ungerne synes også det var spændende at se, så de sad rimeligt pænt i deres vogne. Og når de blev for utålmodige, blev de fodret med chokolade eller chips;-).

Vores rytme blev heldigvis lavet lidt om på ferien og vi kunne derfor vente med at putte banditterne til ved 22 tiden. Og så sov vi ellers til 8-9 tiden næste morgen. Det har jeg ikke prøvet i snart tre år! Midt på dagen sov begge lur, og de var så udmattede af strand eller pool, at det tit var over 3 timer. Dejligt at det kunne lade sig gøre at tilpasse sig, for det havde godt nok været nitten at stå op kl 6 hver morgen – især når morgenmaden først blev serveret fra kl. 7.30!

For tre år siden…

05.08.2014 af: Tine Kategori: Baby

… Var jeg ret utålmodig. Jeg havde nemlig termin med Sofia, og ville gerne snart se den lille fis. Jeg havde egentlig haft en rimelig problemfri graviditet, men som terminsdagen nærmede sig og sommeren blev varmere og varmere, så kom der mere og mere vand i kroppen. Især mine fødder og ankler var hårdt ramt. Og også mine fingre var større end normalt. Jeg måtte have min forlovelsesring om halsen til sidst, for den generede på fingeren. Med Anton havde jeg ikke det mindste vand i kroppen, men der var jeg jo også højgravid i december/januar, så der var lidt andre betingelser rent vejrmæssigt.

Nå, men den 5/8 2011 havde jeg som sagt termin med Sofia. Jeg havde sms’et lidt med en veninde, som havde termin et par dage før mig, og vi blev enige om at føde om aftenen:-). Det endte hun pudsigt nok med at gøre (eller det var vist efter midnat), men jeg var godt træt af det, da hun skrev om morgenen at hun havde født en fin lille dreng. Nu var jeg bare endnu mere utålmodig efter at møde min lille pige. Vi vidste at det blev en pige, da vi havde valgt at købe en kønsscanning, så de lillae bodyer lå klar til at blive indviet. Jeg endte dog først med at føde om onsdagen da jeg var 40+5. Kan huske at venner og familie skrev hele tiden om der ikke snart skete noget. Ret provokerende når den mest utålmodige nok var mig selv;-)

Sofia fylder tre år på søndag og jeg nyder de sidste feriedage med en etårig og en toårig. Tænk at min store pige fylder 3 år! Lige om lidt har jeg jo ikke små børn mere, men sådan er det jo når man har fået dem med lille aldersforskel.

Sommer snapshots

08.07.2014 af: Tine Kategori: Baby, Hverdagens momenter, Lykken er, Rejser, Snik snak

 

Lidt billeder fra det private fotoalbum. De omfavner meget godt hvordan vores sommer har set ud ind til videre. Vi tilbringer nærmest al vågen tid uden for, og spiser frugt og grønt i lange baner.

Denne uge og halvdelen af næste uge er banditterne i sommerinstitution, for manden kunne først få ferie fra torsdag i næste uge. Ungerne og jeg starter dog ferie allerede onsdag, og så har vi ellers ferie de næste 3 uger. Vi starter med at tage i mine forældres sommerhus på den lollandske sydkyst og så tager vi ellers en uge til Mallorca med all inclusive. Det er vores form for bryllupsrejse. En luksusferie med vores dejlige unger. Vi har booket et børnevenligt hotel med piratskib i børnepoolen, indendørs og udendørs legeplads og bamseklub. Og til de voksne har vi opgraderet værelset og får privat tagterrasse med spa og solsenge. Og så håber vi selvfølgelig bare på at vi kan få kørt ungerne så trætte at vi kan nyde lidt alenetid på øverste etage;-)

 

Best Friends Forever

25.03.2014 af: Tine Kategori: Baby, Tumling

Det er sjældent, der er mulighed for at tage et fælles billede af banditterne. Og når det lykkedes, så kigger de til hver sin side. Men det er nu også mere charmerende at have et ikke opstillet billede af dem end at tvinge dem til at sidde stille. For det gør vores børn faktisk ikke! Der sker noget hele tiden. Især Sofia er svær at styre på to tønder land, men Anton er også ved at lære det. Han bliver jo mere og mere mobil, og det betyder at alt, hvad der kan kravles op på, bliver kravlet op på. Så det er med at have øjnene på ham hele tiden. Han er dog ikke begyndt at gå endnu, så det er begrænset hvor langt, han kan kommer inden vi fanger ham, men han har som sin søster ingen frygt i livet, og kravler gerne op i sofaen, op på skamler eller ned af trapper.

Der er jo 17 måneder mellem dem, og jeg synes tydeligere og tydeligere man kan mærke at de har et helt specielt bånd. Den ene skal kun blinke med øjnene, og så ved den anden at det fx betyder : nu skal vi lege med klodser eller nu skal vi ned på værelset. Nogle gange kan vi slet ikke følge med i deres leg:-). Men lige som andre søskende så kan vi også have adskillige dage, hvor de driller hinanden hele tiden. Det undgår man nok ikke:-)

Rosemunde

21.03.2014 af: Tine Kategori: Baby, Bryllup, Inspiration, Samarbejde

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke ejer et eneste item fra Rosemunde. Jeg kender dem nok mest for deres basistoppe, men ellers ved jeg ikke rigtigt, hvad de står for. Det danske firma har dog eksisteret i snart 10 år, og har en meget romantisk og feminin stil. Det er ikke min stil, og derfor har jeg nok aldrig haft Rosemunde som top af mind. Men de laver faktisk nogle fine ting!

Jeg er fx helt forelsket i den sorte vintagetop og silkebukserne. Faktisk så meget at jeg godt kunne finde på at købe sættet. Jeg tror det ville blive skambrugt hen over sommeren, da det er perfekt til arbejdsbrug. Tilsæt så lige mine Pretty Ballerinas, og så er jeg jo good to go:-). Blusen ville også være perfekt til et par skinny jeans og et par høje hæle, hvis den nu stod på en aften uden børn.

Rosemunde har faktisk også et godt bud på Sofias kommende brudepigekjole. Blondekjolen er super sød og ville helt sikkert gøre sig godt til det forsommer bryllup, vores nu er. Sofia er ikke god til ting, der strammer for meget over arme bryst, så kjolen vil måske falde i hendes smag. Dog er hun nået til en alder, hvor hun sagtens kan have en mening om, hvad hun skal have på. Nogle morgener må jeg pænt finde noget andet til hende. Godt gjort!

God weekend. Min står på renovering af badeværelse, hygge med venner og familie samt færdiggørelse af bryllupsinvitationer.

Indlægget er lavet i samarbejde med Rosemunde

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier