Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Pseudotvillinger #4

19.12.2014 af: Tine Kategori: Børn, Lykken er, Snik snak, Tumling

Det er efterhånden lang tid siden mine unger har været på bloggen. Det er ikke med vilje, men jeg synes dagene flyver forbi, og jeg får desværre ikke taget så mange billeder af dem, som jeg gerne ville. Men den anden dag havde jeg endelig tid til at rydde kameraet og gøre klar til den årlige fremkaldelse af billeder, og så fandt jeg et billede fra vores tur i Lalandia for over 1 måned siden. Det er et sjældent billede, for mine unger er ikke gode til at sidde stille – altså lige med mindre der er Junglebogen på iPad’en;-), så jeg har ikke mange billeder af dem sammen.

Anton fylder 2 år i januar og Sofia er 3 år 0g 4 måneder. Sofia har alle dage været en bestemt lille dame, men hun får efterhånden kamp til stregen af Anton, som også har temperament. Her til morgen fik han et hysterisk anfald fordi han ikke ville have bluse på. Vi måtte nærmest fysisk holde ham nede for at give ham den på. Selvom det ikke er sjovt at stå med en hystade om morgenen, så kunne vi ikke lade være med at grine, for det blev nu tydeligt at vi lige skal igennem en periode med en trodsig toårig! I vuggestuen mærker de også hans øgede temperament. Han har nu forstået at han er en af de “store” og opfører sig som lidt af en alfa-han. Han ligger sig simpelthen oven på de små! Det er da heldigvis mere harmløst end at slå, rive eller bide, men vi skal vist lige have lært ham at lege ordentligt. Han er vant til de lidt vildere lege sammen med Sofia, så det er nok dér, han har fået idéen fra. I det hele taget er de gode til at lege sammen, men nogle dage skal de absolut lege med det samme stykke legetøj, og så kan de godt “skændes”. Men det kender alle forældre vel?! De bruger meget tid på at bygge med klodser eller lave puslespil. Og så er de begyndt at lege meget med dukker. Sofia tager “mor, far og børn” legene med hjem fra børnehave, og involverer Anton i dem. Hun er egentlig god til at tage ham med i sine lege, og han synes bare det er sjovt at køre tur med dukken i klapvognen eller give den et bad.

Anton er blevet rigtig god til at snakke. Der kommer nu længere sætninger og der er andre end os, der kan forstå ham. Men der er stadig meget forskel på hvad han kan sige, og hvad Sofia kunne da hun var knapt to år. Hun talte flydende og man kunne sagtens føre en lang samtale med hende. Det kan Anton ikke endnu. Men jeg er sikker på at han tage et ordentligt ryk her i juleferien. Det synes jeg i hvert fald, jeg oplevede med Sofia både i juleferier og sommerferier. Sofia er begyndt at bruge ordene mere raffineret. Det er ikke altid helt korrekt, men det er sjovt at høre, hvordan hun nu har forstået at man kan tydeliggøre sit budskab ved at bruge forskellige ord. Fx siger hun “jeg gider aldrig børste tænder, mor” eller “jeg synes du er sød, mor, når du giver mig malerbøger”.

Jeg elsker mine to banditter over alt på jorden, og jeg er sgu stolt af at være kommet godt ud på den anden side. Det har været lidt en kamp at få familie, job og tilhørende forventninger til at gå op i en højere enhed, men jeg har nået et sted, hvor jeg føler mig tilpas og tilfreds. Jeg glæder mig til at have lidt mere fokus på mit ægteskab, for med to små børn skal det ikke være nogen hemmelighed at det kan være svært at prioritere hinanden. Manden og jeg er dog gode til at komme ud sammen, men det kan helt sikkert gøres noget mere. Og det kan også gøres mere med ungerne. Vi har ikke været så sociale de sidste par år, men nu er børnene efterhånden store nok til at have med rundt. Fx planlægger vi en længere rejse til næste nytår – måske allerede til sommer – men mere om det i et andet indlæg.

God weekend.

HUSK AT DELTAGE I GIVE-AWAY OM LÆKRE SKØNHEDSPRODUKTER

 

Print Friendly

4 thoughts on “Pseudotvillinger #4

  1. Dejligt indlæg – det er så hyggeligt at følge lidt med i børnehøjde (selvom jeg sagtens kan forstå at andre ting også fylder på bloggen :-). Hvor har du altså smukke børn! Jeg synes at jeg hører mange steder at der er enorm forskel på hvordan sproget udvikler sig hos piger og drenge – og derudover er det vist også ret almindeligt at nummer to er lidt længere om rigtig at få gang i sproget end nummer et. Jeg forestiller mig at det hænger sammen med at man faktisk har mindre snakke-tid med nummer to – for nummer et skal jo også have opmærksomhed. Det passer i hvert fald godt sammen med det du skriver om ferier – der har i jo netop tid til at snakke og øve og lytte 🙂

    God bagjul til jer og rigtig godt nytår 🙂

    • Tak, hvor er du sød! Børn fylder så meget i min hverdag, så derfor kommer de nok lidt i baggrunden på bloggen. Det er ligesom mit frirum:-)
      Sofia var ekstremt hurtig til at snakke, så derfor kan Anton kun være langsommere til det. Men han er nu ret god også. Det gik hurtigt da først han fik dræn i sommers.
      Men som du skriver, har det nok noget at gøre med vores tid med ham. Den er jo uundgåeligt mindre end med Sofia. Og i de lange ferier kan vi mærke at de begge tager et gevaldigt hop.

  2. Jeg elsker at høre om S og A. Det er skønt at følge andre med børn. Og høre om deres udvikling. Der kan være stor forskel på søskende, ser det ud til 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier