Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Natural Fitness

04.05.2015 af: Tine Kategori: Inspiration, Motion, Vægttab

For snart en måned siden begyndte jeg til endnu en fritidsaktivitet. Jeg har længe gerne ville have mere konditionstræning/løb ind i min hverdag, men måtte indse at jeg ikke kunne gøre det helt alene. Jeg er derfor begyndt hos en personlig (løbe)træner. Vi er et hold på 8-9 kvinder, som træner sammen udendørs hver mandag og tirsdag. Konceptet går ud på at få pulsen op ved løb, samtidig med at vi laver alle mulige øvelser. Det er både styrkeøvelser for benene, balanceøvelser, øvelser for fodskiftet, intervaltræning og meget mere. I sidste uge legede vi hale-tag-fat. I ved, den leg, man legede i gymnastiktimerne, hvor alle havde et bånd i linningen og det gik ud på at tage de andres bånd. Det var sindssygt sjovt! Men også meget hårdt. Her får man virkelige trænet afsæt, fodskifte og acceleration med høj puls. Jeg skal hilse at sige, at jeg hev efter vejret efter sådan 5-10 minutters leg! Til gengæld vandt jeg også. Jeg havde stadig mine to haler, og havde hapset mange andre:-)

Vi træner i  de fantastiske omgivelser ved Skovsøen i Odense, og vi er mange forskellige typer. Der er dem, der har løbet hele deres liv, og så er der dem, der ikke har løbet siden de løb skoleløb i 9. klasse;-). Jeg er er lidt midt i mellem, for jeg har løbet lidt som voksen, men er aldrig blevet en løber. Altså en, som spænder løbeskoene flere gange om ugen! Så intentionen med træningen var at komme ud at løbe med andre, og få lidt teknik bygget på også. Sidst jeg startede op med at løbe, fik jeg nemlig meget ondt i knæet. Både pga. jeg gik for hurtigt frem, men sikkert også fordi jeg bare har trampet derudaf uden at tænke på teknik. Denne gang har jeg heldigvis ingen problemer med knæet. Det har helt sikkert også hjulpet, at jeg løber med 15 kg mindre, men en stor del er pga. teknik.

Henrik, vores træner, går meget op i at styrke vores led og muskler. Vi bruger en del tid på balanceøvelser, og øvelser, hvor vi skifter terræn og retning. Vi løber ind i skoven, forcerer træstammer og hopper over små vandløb, for at få det ind under huden på en sjov måde. Jeg elsker at træne udendørs, så denne type træning passer mig rigtigt godt. Jeg går stadig til kvinde cross, men her er der knapt så meget løb, så det er en god kombi for mig. Og så supplerer jeg selv med 1-2 gange løb om ugen. Faktisk er jeg blevet ret habil på min 5 km. Jeg nåede under 30 minutter i går, så jeg kan virkelig mærke fremgang. Det er så fedt!

En af de faste ting på programmet til Natural Fitness er bakkeløb. Inde i skoven er der ligesom en gryde med stejle sider hele vejen rundt. Her bruger vi 10-15 minutter på at løbe op og ned. Det er hårdt! Første gang følte jeg at mine lunger var ved at ryge ud. Men også her kan jeg allerede mærke fremgang. Interval- og pulstræning skubber virkelige til mine grænser i den positive retning, og det er ikke noget, jeg laver selv, så det er virkelige fedt at lave det sammen med andre. Det sætter jo også lidt skub i konkurrencegenet om ikke at være langsomst:-). Når man træner selv, er det så let at stoppe så snart man mærker smerte, men når der er andre, så giver man den lige lidt ekstra.

Print Friendly

3 thoughts on “Natural Fitness

  1. Hvor sejt, Tine! Du er simpelthen en inspiration i forhold til at få plads til motion i en hverdag med små børn, fuldtids job og alt det andet. Det lyder så fedt at kunne træne ude – jeg må altså også få taget mig sammen til at prioritere motion igen 🙂

    • Jeg gør virkelig mit bedste for at nå det hele! Motionen tager dog tid væk fra børnene, men jeg har indset at de får en gladere mor med mere tålmodighed og overskud af at skulle undvære mig et par timer om ugen. Så det er godt givet ud:-)

  2. Pingback: Lilla Blazer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier