Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Cæsar Salat – LCHF

03.06.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

image

Jeg elsker salat. Især når den er ledsaget af saftig kylling, sprød bacon, fed dressing og masser af parmesan. Vi får faktisk LCHF cæsar salat næsten hver uge. Både fordi den er nem at lave, men også fordi både børn og voksne elsker den. Anton spiser uden om salaten, men Sofia spiser det hele. Jeg laver gerne en stor portion, så der er aftensmad til to dage. Salaten kan nemlig fint holde sig, hvis man ikke klasker det hele sammen i en skål, men serverer det hver for sig. Og dressingen bliver egentlig bare bedre og bedre! Den kan sagtens gemmes i køleskabet i flere dage. Der bliver virkelige meget dressing, så vi spiser den gerne til fx sellerifritter i dagene efter. Eller vi bruger den til gnavegrønt. Den er nemlig så fed, at den giver en sindssyg mæthedsfornemmelse.
Opskriften er fra en af Madbandittens bøger, men jeg har lavet lidt om i den, for at tilpasse den til vores smagsløg.

LCHF Cæsar Salat, 2 voksne + 2 børn

Ingredienser til salaten
500 g kyllingefilet
1 hjertesalat
1 avokado
1-2 pakker bacon
1 håndfuld høvlet parmesan

Ingredienser til dressingen
1 håndfuld revet parmesan
2 ½ dl mayonnaise
1 fed hvidløg
4 tsk. dijonsennep
4 spsk. citronsaft
1-2 tsk. hvidvinseddike
2 tsk. salt, gerne urtesalt hvis man har det
1 dl olivenolie

Fremgangsmåde

Kog kyllingefileterne i letsaltet vand i ca. 15 minutter. Riv/skær dem i mundrette stykker, når de er let afkølet. Steg bacon sprødt. Snit eller riv salaten i store stykker. Skær avocadoen i skiver eller tern. Skær parmesanen i flager. Bland det hele sammen i en skål.

Imens kyllingen koger, kan man lave dressingen. Riv parmesanen fint og pres hvidløget. Kom alle ingredienserne på nær olie i en blender – eller brug din stavblender. Blend sammen, og tilsæt olien i en tynd stråle, men du fortsat blender. Smag til med salt. Hvis dressingen er for tyk, kan der tilsættes mere olie eller lidt vand. Fordel en god mængde dressing over salaten.

Print Friendly

4 thoughts on “Cæsar Salat – LCHF

    • Tror sagtens man vil kunne bruge fx skyr eller creme fraiche. Dressingen bliver nok lidt tyndere, men smagen vil stadig være dér.

  1. Pingback: Madplan #2

  2. Pingback: 10 lækre og lette LCHF opskrifter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier