Cremet Blomkålsrisotto

15.06.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

I dag stod den på lidt hurtig aftensmad. Jeg måtte være kreativ med nogle af de ting, jeg havde i skabe og skuffer, da vi ikke gad handle i dag. Jeg havde et blomkål liggende, som egentlig skulle være brugt i går. Men det blev det ikke, da jeg blev bortført af min mand til Vejlefjord Hotel i anledningen af vores 1 års bryllupsdag. Men mere om det senere. Det ophold fortjener sig helt eget indlæg!

Blomkål har jeg næsten altid i køleskabet. Denne gang havde jeg dog ikke lyst til hverken blomkålsris eller blomkål i fløde, men tænkte at jeg ville lave en risotto af “risene” I ved sådan en lækker cremet grød med masser af ost;-). Jeg havde grønkål i fryseren, og derfor blev det tilsat.

På trods af at det hele var lidt på slum, og med et projekt “tøm køleskabet”, så blev det faktisk rigtigt godt. Manden slubrede i sig, og det mættede godt.

Blomkålsrisotto

Ingredienser
1 revet blomkål
1 løg
1 hvidløg
5-6 dl væske (bouillon, fløde eller hvidvin – bland gerne)
4-5 kugler frossen grønkål
1 pakke bacon i tern
2 store håndfulde revet parmesan

Fremgangsmåde
Jeg brugte 2-3 dl bouillon som væske (resten var fløde), og startede derfor med at lave denne. Blomkålen blev revet på rivejernet, så den også var klar. Steg baconen sprød på en pande. Start derefter med at hakke løg og hvidlød fint, og sauter det i smør i en gryde. Når det er blødt og gennemsigtigt tilsættes det frosne grønkål. Det røres med rundt til det er nogenlunde opløst. Tilsæt så “risene”, og rør rundt. Tilsæt væsken lidt efter lidt. Der skal være nok varme til at det koger stille og roligt, så “risene” opsuger væsken. Når væsken er kogt ind, tilsættes der mere indtil man når vejs ende. Tilsæt ikke for meget, da det ellers bare blive en suppe.

Da jeg havde tilsat den sidste væske, smed jeg to store håndfulde revet parmesan ned i gryden. Jeg tog den af varmen og rørte rundt for at få en cremet konsistens. Smag til med salt og peber, og server med bacon på toppen. Den må gerne stå lidt for at trække den sidste væske. Jeg serverede min for varm, og derfor er der løbet noget væske af.

Print Friendly, PDF & Email

One thought on “Cremet Blomkålsrisotto

  1. Pingback: Sprøde ostebrød til maden (LCHF)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier