Sprøde LCHF ostebrød til maden

30.06.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

LCHF ostebrød

Denne opskrift er fundet på instagram. Jeg har faktisk haft den liggende i min to-do mappe længe, men har ikke rigtigt fået taget mig sammen til at lave den. Det er egentlig ikke fordi brødene er svære at lave. For det er de ikke. Men det hænger nok sammen med at brød – eller behovet for brød – er forsvundet ud af mit liv. Disse indeholder 2 ingredienser, så de er lige til at gå til. Dog kræver de at man har Pofiber i skabet. Pofiber er mel af tørrede kartoffelfibre med lavt kalorieindhold. Det bruges til bagning og binder væsken, så man får en ensartet “dej”. Jeg har købt mit online, men jeg tror faktisk man kan få det i Matas.

Brødene puffer i ovnen, så de bliver nærmest som små pitabrød. Dog vil jeg mere kalde dem fladbrød, da de falder sammen efter noget tid, og de er perfekte til at suge en god sovs op med. Jeg kan især anbefale dem til den cremede blomkålsrisotto. Dog er de også gode med tandsmør eller med en gang flødeost, laks og avocado oven på.

Hvordan laver du LCHF ostebrød, 5 stk

Ingredienser
175 g revet ost
1 æg
5-6 spsk. Pofiber

Fremgangsmåde
Smelt osten i en gryde eller i microovnen. Rør ægget og Pofiber i. Lad dejen køle lidt af og form til små boller og tryk dem forholdsvis flade. Bag dem i ovnen i ca. 15 minutter ved 180 grader. De skal være gyldne og puffede.

Print Friendly

7 thoughts on “Sprøde LCHF ostebrød til maden

    • De er også virkelig lækre! Måske de bedste LCHF boller eller brød, jeg har smagt til dato.
      Held og lykke med det. Jeg har jo selv haft succes med det, men har ikke levet 100% LCHF. Jeg har skelet til meget af det, og har brugt min sunde fornuft:-)

  1. Pingback: Madplan #3

  2. Pingback: Cremet grøntsagssuppe med kylling og rejer

  3. Pingback: Sund dip: Kikærter & Avocado

  4. Pingback: Lakseruller med flødeost, avocado & sesam

  5. Pingback: 10 lækre og lette LCHF opskrifter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier