Mexi-Kylling

17.10.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad

Mexikylling_thespacebetween

Vi spiser meget kylling hjemme hos os. Både fordi vi godt kan li´det, men også fordi det indeholder en masse protein. Jeg synes dog det kan være lidt svært at finde på noget nyt, men sidste søndag afprøvede jeg en ny opskrift. Og den blev lidt mexicansk uden at jeg egentlig havde den tanke;-). Det smagte sindssygt godt. Der var virkelig meget smag i både kylling og sauce.

Kyllingefadet er mættende nok i sig selv, men server det med kikærte-/avocadodip eller grøntsagsris.

Mexi-kylling, 4 personer

Ingredienser
5 kyllingefileter
2 løg
2 peberfrugter
2 dåser hakkede tomater
2 fed hvidløg
150 g flødeost
100 g revet mozzarella
Smør eller kokosolie til stegning
Salt og peber

Fremgangsmåde
Skær kyllingefileterne igennem på den flade led, så du har 2 tynde fileter. Læg dem i en frysepose, og giv dem nogle bank med skærebrættet. De skal helst blive helt tynde, og have nogenlunde samme tykkelse alle sammen. Stil dem til side.
Skær løg og peberfrugter i strimler, og steg dem bløde i smør på panden. Læg dem til side, og brun kyllingefileterne på samme pande. De skal ikke steges færdig, men blot brunes lidt.

Men fileterne hygger sig på panden, laves tomatsauce. De hakkede tomater varmes i en gryde. Tilsæt presset hvidløg. Når tomaterne koger tilsættes flødeost. Der røres godt rundt. Den hakkede ost tilsættes. Saucen bliver tyk og strenget. Sådan er den helt perfekt.

Hæld halvdelen af saucen op til kyllingefileterne på panden. Vend godt rundt, så fileterne “marineres” i saucen.
Læg fileterne i et fad. Put de bløde løg og peberfrugter oven på, og hæld resten af tomatsaucen over. Fadet sættes i ovnen i 20-25 minutter ved 175 grader.

Mexikylling2_thespacebetween

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier