Mega lækker dip fyldt med en masse godt fedt, protein og kostfibre. Avocado skal man selvfølgelig ikke spise uhæmmet af, men dippen er god til at tilføre maden fedt eller mæthedsfornemmelse pga. de langsomt fordøjelige mono-umættede fedtsyrer. På den måde kan en helt almindelig grøn salat blive LCHF, hvis man vil det. Jeg bruger faktisk ofte avocado til at tilføre fedt. Jeg synes det er super lækket med en guacamole eller skiver af avocado i min salat.
Dippen vil dog også være god på et tapasbord, eller til gnavegrønt. Tror også den vil være rigtig god som smagfuld spread i en sandwich. Måske i et af de sprøde LCHF ostebrød. Mums!
Jeg brugte dippen oven på en rest bagte hokkaidofritter med peanutbutter-ristede kikærter. En hurtig, men lækker frokost.
Kikærte- & avocadodip
Ingredienser
1 stk. avocado
1½ dl kogte kikærter
1 tsk. chiliolie (kan udelades hvis den ikke skal være mild. Et par dråber Tabasco kan også bruges)
½ fed hvidløg
1 spsk. koriander (kan udelades)
Fremgangsmåde
Mos eller stavblend avocado, kikærter og chiliolie sammen. Pres hvidløget og rør det i. Smag til med salt og peber. Vend koriander i inden servering.
Pingback: Mexi-Kylling