Månedsarkiv: juni 2016

Fars Dags Gave

05.06.2016 af: Tine Kategori: Nyt, Snik snak

Farsdagsgave_beoplay_thespacebetween

Sikke et fantastisk vejr! Vi har nydt weekenden i fulde drag. Badebassinet kom op fredag eftermiddag, og det er blevet brugt flittigt hele weekenden. Desværre er ungerne ikke så gode til at holde det rent for græs og jord, så jeg har ikke badet i det;-). Men jeg har kigget på dem fra hængekøjen lige ved siden af.

Min elskede mand og børnenes kærlige far skulle selvfølgelig begaves i anledning af Fars Dag. Jeg gik i tænkeboks for lang tid siden, for jeg synes altid det er så svært at finde en gave til ham. Min mand passer aldrig rigtigt til alle de forslag, der bliver givet. Dog synes jeg tanken om et verdenskort, som kan skraveres er rigtig sjov, da min mand og jeg er ret rejselystne. Så det kunne være en fed gimmick til ham.

De andre år har han fx fået en kreditkortholder med indgravering, specialøl eller noget tøj. I år havde jeg dog lyst til at forkæle ham lidt ekstra, og jeg endte med at købe en Beoplay højttaler til ham. Vi har tit snakket om at vi manglede lidt musik til terrassen, og jeg tænker at denne vil være perfekt til at tage med derud. Og så er den jo heldigvis super smuk at se på! Vi har testet den af hele dagen, og jeg er virkelig tilfreds med lyden. Den kan spille ret højt – og ret godt. Sofia har allerede sagt at hun ønsker sig en når hun bliver 5 år;-). Vi satte nemlig MGP på, og den lille dame dansede rundt i bar numse!

Min egen far fik en masse planter til haven. Tomat, peberfrugt, chili, vandmelon og en hulens masse krydderurter. Så mangler han bare drivhuset, men det må han selv købe;-)

Hvad har I givet jeres fædre/jeres børns far?

Sund(ere) snack

02.06.2016 af: Tine Kategori: Inspiration, Mad, Opskrifter

wpid-IMAG1643

wpid-IMAG1677

For nogle år siden var jeg helt vild med Lagkagehusets rugbrød med chokolade, så da jeg forleden faldt over disse opskrifter på sunde og lækre desserter, måtte jeg igen lave de små muffins. De er perfekte til den lille sult sidst på eftermiddagen, til TV hyggen om aftenen og til ungernes eftermiddagsmad.
De små rugbrød giver nemlig en god mæthedsfornemmelse – og man kan jo selv styre indholdet af chokolade, sådan så man kan være bekendt at give ungerne dem med i børnehaven;-). Jeg har rullet nogle af dem i hakkede hasselnødder da det tilføjer en dejlig smag, men ungerne kan bedst li’ uden, så derfor er størstedelen bare au natural.

Jeg vil anbefale jer at lave en stor portion, for de forsvinder hurtigt. Og husk at spise et par mens de er lune, og chokoladen er blød. Det er så godt!!

På udebane

01.06.2016 af: Tine Kategori: Dagens, Nye køb

HM_marcbymarcjacobs_musesko_thespacebetween

Marcbymarcjacobs_musesko_hm_thespacebetween

Kjole fra H&M og flats fra Marc by Marc Jacobs

I weekenden var vi som sagt til mærkesvømning med Sofia og Anton, og af uvisse årsager blev det ikke holdt i vores sædvanlige svømmehal i Højme, men det var rykket ud til Vollsmose. Selvom jeg har boet i Odense siden 2001, har jeg aldrig været i Vollsmose Svømmehal – ja jeg tror faktisk kun, jeg har været i Vollsmose een gang – så vi var noget på udebane, da vi skulle finde svømmehallen. Det lykkedes dog til sidst og vi nåede at nyde det gode vejr  mens ungerne tog sig en gyngetur på legepladsen ved siden af mens vi ventede på at svømmehallen åbnede.

Jeg var hoppet i en ny kjole fra H&M, og udnyttede det gode vejr til at vise de blege ben frem. Jeg er ikke kæmpe fan af mine ben, men denne kjole skjuler heldigvis de bløde lår. Til kjolen fandt jeg et par gamle muse-sko frem fra skabet. Jeg havde nærmest glemt alt om mine Marc by Marc Jacobs muse-basser, men da jeg ledte efter et par grå sandaler til den nye kjole, kom jeg i tanke om disse. Godt gjort at de har ligget i skabet et års tid uden at blive brugt! Er det fordi jeg har for mange sko? ALDRIG!:-)

Jeg er tværtimod tæt på at føje ekstra sko til samlingen, for jeg tænker at et par espadrillos ville gøre sig godt til kjolen (og et par sommerbrune ben). Jeg savner faktisk et par sommerlige flade sko. Jeg har masse af høje sandaler og peep toes, men ikke ret mange flade. Så det bliver nok et af mine næste køb.

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier