Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Fit

07.08.2014 af: Tine Kategori: Mad, Motion

20140807-195512-71712857.jpg

I går lagde jeg et billede op på min Instagram tinethespacebetween og fortalte lidt om den nye livsstil, jeg har indledt fordi jeg har et ønske, jeg gerne vil have opfyldt. Ønsket er at få fjernet det maveskind, som der er blevet for meget af efter to fødsler. Jeg er simpelthen den heldige ejer af en kængurupung, som jeg ynder at kalde den;-). Egentlig kan den sagtens dækkes med højttaljede bukser osv., og jeg går også gerne i bikini, men i løbet af sommeren er den begyndt at genere mig mere og mere. Huden bliver varm og irriteret inden under og det klør helt vanvittigt. Men for at få lavet en operation, skal jeg helst sænke mit BMI. Så det er den rejse, jeg er igang med.

Jeg begyndte til cross fit i april, og for et par måneder siden begyndte jeg også at løbe. Og jeg er faktisk begyndt at nyde det. Det er bare fantastisk at løbe en lørdag morgen kl 7, eller nyde de lune sommeraftener med musik i ørerne og Endomondo på armen.

Motion er dog ikke nok, og jeg har derfor ændret min kost også. Den sidste uge har jeg levet uden brød, pasta, havregryn og kartofler, og det er gået over al forventning. Jeg plejer ellers ikke kunne leve uden min havregrød om morgen, men denne uge har den stået på spejlæg, omelet eller chiagrød. Nu starter hverdagen dog i morgen og det bliver spændende at se hvordan jeg får det passet ind, for morgener med to små banditter efterlader altså ikke meget tid til kokkerering.

Mit mål er at tabe 10-15 kg, så der er lang vej. Men nu har jeg sagt det højt og så må jeg også hellere leve op til det!

Med ny livsstil følger også ny header, så derfor ser siden lidt anderledes ud end I er vant til. Håber I tager godt i mod det.

Print Friendly

27 thoughts on “Fit

  1. Sejt 😀
    selv om 10-15 kg føltes som langt væk, så er jeg sikker på at det nok skal blive en god “rejse” for dig, med et super mål i enden 😀

    jeg skal også i gang, det er ikke 10-15 kg vi taler om, men simpelthen dovenskabs kilo og inaktivitet, aldrig i mit liv har jeg været i så dårlig form, så mandag starter jeg op på fit på 100 dage, er spændt på hvordan det kommer til at gå 🙂

    • Jeg er heldigvis ikke så overvældet af de 10-15 kg, men nok mere utålmodig. Jeg kan slet ikke overskue hvis det skal tage 1 år. Men det er nok også en af grundene til at jeg gerne vil gøre det rigtigt denne gang, for jeg vil gerne have dem af i en fart:-). Dog på en sund og ansvarlig måde, så jeg kan bibeholde mit vægttab efterfølgende.

      Spændende med Fit på 100 dage. Jeg fik selv bogen tidligere på året, men synes simpelthen den var for langt fra min hverdag til at jeg kunne starte op. Jeg havde nok lidt problemer med at se maden indgå i min rytme. Men sejt at du begynder. Jeg glæder mig til at følge dig, og hepper på dig.

    • Jeg er også virkelig motiveret denne gang! Det hænger nok sammen med at jeg sindssygt gerne vil have den kængurupung opereret væk. Så der er ligesom en gulerod for enden af vægttabstunnellen:-)

      Jeg synes også selv headeren blev fin, men var bange for om den var for kedelig. Ellers kan den jo altid laves om.

  2. Jeg spiser LCHF (low carb high fat), og det lyder jo lidt som om, det er den tankegang, du også afprøver i mad lige pt. Jeg spiser græsk youghurt med lidt fløde i om morgenen. Afhængig af humør putter jeg lidt hakkede nødder eller friske bær på toppen. Det smager godt, er lynhurtigt at lave, og det holder mig mæt i ca. 5 timer – men kan det også være en løsning i hverdagen for dig 🙂

    • Ja, der er faktisk lidt LCHF tankegang i min nye livsstil. Dog er jeg ikke helt sikker på om jeg tør indtage alt det fedt. Det strider jo mod alle de ting, jeg altid er blevet belært om:-). Hvordan fungerer det for dig?

      Super med et forslag til morgenmad. Det lyder som noget, jeg kunne have lyst til.

      • Det fungerer super godt for mig! Selvom jeg også var lidt “mistroisk” overfor alt fedtet i starten – det strider jo ligesom imod alt det, man har gjort de sidste mange år. Men det virker utroligt godt for mig, netop fordi når jeg spiser det naturlige fedt til mine måltider, så holder jeg mig mæt meget længere. Jeg var tidligere sådan en, der altid havde en mellem-måltid i tasken (nødder, muslibar eller lignende), fordi jeg let blev dårlig pga. faldende blodsukker. Og det oplever jeg faktisk aldrig mere. Det er rimelig skønt! (Jeg er dog en liberal LCHF’er – dvs. jeg kan godt spise f.eks. bær, og når jeg er ude, spiser jeg det, der bliver serveret (jeg går bare så vidt muligt udenom ris, pasta og brød)).

        • Jeg synes også det er virkelig mærkeligt at spise al det fedt, men jeg hører jo efterhånden mange steder fra, at det virker. Lige nu lever jeg nok efter Low Calories Low Fat, men må se om jeg ikke kan få lidt mere fedt indenbords. Jeg har nemlig dage, hvor jeg er ved at gå til af sult. Dog har jeg indtil videre kunne undgå mellemmåltider, men på længere sigt er det jo ikke sikkert, det holder.
          Jeg spiser også stadig bær og frugt, men undgår helt pasta, brød og kartofler.

  3. Hvor er det bare sejt at du melder det ude herinde, det tror jeg er en god idé – det er vigtigt at sige sine mål højt, så er der større succesrate.

    Det er svært at lægge sin kost om, men pludselig bliver de nye vaner familiære og det begynder at gå lettere. Jeg mærkede straks en ændring da mit blodsukker forblev stabilt uden alt den stivelse og kulhydrater og jeg derfor ikke havde lyst til alle de små måltider, vi ellers er blevet tæsket rundt i, er så vigtige. Så gik det hele lettere… At jeg har så holdt ‘SOMMERFERIE MED MAD’ big time, er en anden sag. Nu er det i gang igen og så må vi motivere hinanden 😉
    Jeg glæder mig til at følge din kamp, seje Tine.

    • Nu kan I i hvert fald holde mig op på det, hvis jeg om 6 måneder stadig vejer det samme;-).

      Jeg er positiv over hvor godt den første uge er gået uden brød, havregryn, pasta osv. Det er bare lige med at tænke anderledes når der skal lidt mættende tilbehør til maden. Her plejer jeg jo at fylde op med enten pasta eller kartofler. Det er jo så let til ungerne, og de elsker det. Men i denne uge, har vi lavet spændende salater, bagt blomkål osv. Virkelig lækkert.

  4. Sejt, fedt og stor respekt for at du råber det højt herinde… Jeg hepper på dig…

    P.s.ndi header er for fed!!!! Har du selv lavet den???

  5. Jeg er selv snart færdig med Anne Bechs “Fit på 100 dage” – og jeg kan VIRKELIG anbefale det. Jeg gik på ingen måde i gang med det for at tabe mig (tværtimod), kun at blive strammet op, tonet og komme i form, og jeg er så positivt overrasket over resultatet! 🙂 Jeg har nu en krop som jeg for første gang i mit liv er tilfreds med og jeg tabte mig overraskende knap 10 kg. Dette er sket på blot lidt over 3 mdr. – jeg er nemlig selv ret utålmodig når det gælder sådan noget, så hvis du har mod på den livsstil (som minder meget om den du har nu, lyder det til :-)) og det (geniale og MEGET effektive) træningsprogram hun har lavet, så vil jeg klart anbefale dig at prøve kræfter med det. 🙂 Det er et utroligt motiverende program hun har udarbejdet – og det bedste af det hele er, at det virker, udover al forventning.

    Held og lykke med din rejse og den nye livsstil!:-)

    • Sejt at du er ved at gennemføre Fit på 100 dage, og har tabt så mange kilo. Jeg kan som sagt ikke få det til at passe ind i min hverdag, men hatten af for at du prøver kræfter med det. Det kunne være jeg skulle lidt mere på hendes træningsprogram. Det burde jeg sagtens kunne nå om aftenen når ungerne er puttet. Og jeg løber jo kun 2-3 gange om ugen, så det ville være fint at have det andet til de andre aftener.

  6. Held og lykke med projektet 🙂 Jeg har lidt samme ønske som dig en dag, men jeg skal også tabe mig først – ja og være sikker på, at jeg ikke skal have flere unger 😉 – jeg er dog sikker på, at du nok skal klare det, og glæder mig til at følge dit projekt 🙂

    Jeg synes i øvrigt også, at din nye header er skøn <3

    • Tak, Camilla. Jeg håber min mission lykkes. Jeg kan mærke at jeg har behov for at gøre noget for mig selv – have mit eget lille projekt – og det er blevet at tabe mig så jeg kan få styr på min mor-mave. Og så har jeg nok også et dybereliggende ønske om at være et godt forbillede for mine børn. Både at man skal spise ordentligt, men også at man skal holde sin krop i gang for at være sund.

      Tak for den søde kommentar med headeren. Det er altid svært at skifte look, men jeg er ganske godt tilfreds.

  7. Pingback: Status uge 14 – og en milepæl

  8. Pingback: Blå festkjole og sorte pumps

  9. Pingback: Vægttabsstatus og en opdatering

  10. Pingback: True Curves Forever

  11. Pingback: I Alexander Wang Draped Dress

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier