Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Til sundhedstjek

18.03.2015 af: Tine Kategori: Vægttab

Så kom dagen, hvor jeg igennem min arbejdsplads skulle til et sundhedstjek. Et helt frivilligt et af slagsen. Og et jeg har set meget frem til. Jeg har nemlig ikke fået målt fedtprocent og muskelmasse i over 10 år, så jeg var lidt spændt på, hvordan det egentlig stod til. Og jeg må sige at jeg blev meget positivt overrasket. Rigtigt meget endda!

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at lægge alle mine tal på bordet, men det er altså noget af en overvindelse at være offentlig omkring min vægt. Lidt forfængelig er man vel;-) Så jeg tænker lige lidt mere over det inden jeg offentliggør den her på bloggen.

Men uden at snakke vægt, så er der nogle andre tal, som jeg gerne vil fortælle jer om. Jeg fik målt både fedtprocent, fedtmasse, muskelmasse og taljemål. Og så snakkede vi selvfølgelig BMI. Dog går kostvejlederen ikke så meget op i BMI, for som hun siger, så siger BMI kun noget om, hvor meget kropsmasse, der er, mens fedtprocenten siger, om det er god eller dårlig kropsmasse. BMI kan skjule, om en person er usund eller sund. Fedtprocenten er ærlig tale.

Min fedtprocent ligger lige midt i det optimale område.  Det kom virkelig som et chok for mig. For jeg er jo stadig overvægtig rent BMI mæssigt, så jeg havde nok også regnet med at fedtprocenten ville være for høj. Men den er altså helt normal. Endda rigtig flot for min vægtklasse. Så det er mine muskler, der vejer. Hun sagde at det var ret kliché at snakke om tunge knogler, men det har jeg altså. Samtidig kaldte hun min kropstype for en muskulær type med usædvanligt stor muskelmasse?! Hos mig er det altså muskler, der vejer, og hun sagde at jeg ville have svært ved at ramme et BMI under 25. Hvis jeg skulle det, skulle jeg også tabe muskelmasse, for sænkning af fedtprocent, ville ikke kunne få mig derned. Så hun ville klart anbefale mig ikke at tænke så meget i BMI.

Hvad jeg derimod skulle koncentrere mig om var at sænke mit taljemål. Min højde-talje ratio er 0,54. Den skal helst ligge på under 0,50. Det betyder at jeg skal tabe mig 8 cm (mere) i taljen. Og det anbefaler hun at jeg gør ved at øge mit aktivitetsniveau. Hun anbefalede at stå op ved skrivebordet mindst 20 minutter i timen gennem en arbejdsdag. Ved at løbe på trapper i 10 minutter. Eller ved at starte på noget, der hedder “7 minutes Work out”. Et dagligt program, hvor man laver højintensitet øvelser i 7 minutter. Så de ting, må jeg prøve at inkorporere i min hverdag.

Min kost havde hun ikke noget at sige til. Det har jo virket for mig, og hun havde samme anbefalinger. Dog ville hun gerne lige teste øget aktivitetsniveau af, for at se om det gav nogle ændringer på taljemålet. Ellers kunne en løsning være at smide flere måltider på mig, så jeg kan få øget min forbrænding. Men i første omgang skal jeg køre efter ovenstående “program” de næste tre uger, og så ser vi om det har nogen effekt.

Se kostvejlederens kommentarer til mig nedenfor:

Har tabt 14 kg over den sidste periode – har talt om at mellemåltider er vigtige men at hun lige nu skal holde kosten som hun gør. Er anbefalet at øge aktivitetsniveauet, da vægten har stået stille længe – både ved stående arbejde i hverdagen (20 minutter i timen) , trappegang eller samt ” 7 minutes workout”. På den måde kan vi forvente at taljemålet vil mindskes. Har talt om paradokset i at hun arbejder efter et BMI på 25 ud fra lægens anbefaling – pga. mulighed for operation. Da hun er en kropstype der er meget muskulær, er det faktisk ikke fedtprocenten der længere ligger for højt og påvirker til forhøjet BMI men derimod muskelmassen. Det kan være svært lige at finde ud af hvad der er den vigtigste målsætning, da det jo egentlig “kun” er taljemålet der er let forhøjet i dagens målinger, men vi tager dialogen løbende.

Print Friendly

11 thoughts on “Til sundhedstjek

  1. Hej Tine
    Tillykke med de flotte resultater i dag. Det er så flot og jeg håber virkelig du er stolt og husker at klappe dig selv på skulderen!
    Mht vægt, tænker jeg at den faktisk er lige så irrelevant som at kende din BMI. For som du selv siger har du en stor muskelmasse og den vil unægtelig påvirke din vægt i forhold til hvis muskelmassen var lavere, men dine kropsmål det samme som nu. Formentlig så med en højere fedt procent til følje. Så min nysgerrighed går egentlig mest på din muskelmasse og knoglemasse. Jeg er selv ret muskuløs, trods overvægt. Selv min massør bekræftede at jeg trods stillesidende arbejde stadig havde god muskelmasse. Og jeg har kunne øge min muskelmasse ret markant ved træning 3x ugenligt . Derfor går min tanke på hvor andre kvinder ligger mht muskelmasse. Blot for at se om jeg netop også ligger højt trods relativt lav aktivitet og derfor skal fokusere på at tabe fedt og affinde mig med at jeg måske ligger lidt højere mht idealvægt end jeg har forestillet mig? Eftersom vi har samme alder, type arbejde og højde så vidt jeg kan se, er jeg bare nysgerrig på disse ting. Og der er vægt knap så væsentligt. Du har jo tabt dig. Du ser slank ud på billeder. Og det er ellers min erfaring at de snyder og tilføjer lidt her og der, så jeg er sikker på at du også er slank i virkeligheden. Så pyt med tallet på vægten.
    Og igen: Tillykke med tallene! Jeg tænker det må være en kæmpe succesoplevelse, da det der med at blive målt og vejet altid er lidt ubehageligt når man har kæmpet med sin vægt.
    //B

    • Du har helt ret mht. vægten. Den er jo egentlig sagen uvedkommende. Især når nu kostvejlederen lige har fortalt mig at man i stedet skal fokusere på fedtprocent og højde-talje ratio.
      Min muskelmasse udgør knapt 2/3 dele af min vægt, men for at være helt ærligt så ved jeg ikke hvad normalen er?! Jeg har googlet lidt for at finde ud af det, og jeg er flere gange stødt på, at på en voksen kvinde udgør muskelmassen ca. 25-30% af kropsvægten. For mænd ligger på det ca. 30-40%. Så jeg ligger jo noget over normalen.
      Kostvejlederen sagde at jeg godt kunne tabe muskelmasse, men så skulle jeg være total inaktiv i min. 6 måneder. Og det ville jo nok have en forøget fedtprocent til følge. Så hendes klare råd var at affinde mig med min muskulære kropstype (!) og et BMI som ville være meget svært at få under 25.
      Men jeg har ikke opgivet min kamp. Jeg fortsætter min kost og motion – og lægger lidt af den motion oven på, som hun har anbefalet mig. Det var en kæmpe succes at blive målt og vejet, og jeg gik derfra med det største smil på. Jeg synes det var så fedt at se, at de sidste 6 måneder virkelige har gjort så meget for mig og min krop. Hvis jeg var blevet mål og vejet for 6 måneder siden, så havde jeg fået et helt andet resultat!

  2. Surt der skal være så meget fokus på BMI, når det ikke alene er det som afgør overvægt… Kender nogle som har normalt BMI men som har høj fedtprocent (tyndfed) og det er mere usundt! Men glæder mig til at høre om 7 minutters workout 🙂

    • Ja, det er pisse irriterende at BMI skal være så afgørende i sundhedssystemet. Man skulle mene at uddannet personale var lært op i at kigge på andet end det. Men jeg må tage den med min læge, når den tid kommer. Jeg har ikke opgivet at nå BMI på 25, men jeg er til gengæld også mere afklaret med at jeg måske aldrig kommer derned!

  3. Hvor er det rart at læse sådan et indlæg. Jeg er, som de andre, også enig i at det er meget problematisk, at der ofte lægges mest vægt på det dumme BMI. Jeg selv har altid været meget slank (dog ret muskuløst bygget), men jeg har stort set altid, i mit voksne liv, haft et BMI, der lå godt over den gennemsnitlige “normal”. Den dag i dag og de sidste mange år har mit BMI ligget på lidt over 25 så jeg bliver altid kategoriseret som værende overvægtig, hvilket virkelig har plaget mig tidligere. Det går mig stadig lidt på – særligt da jeg nu er blevet gravid og de åbenbart er ret opmærksomme på, at man ikke må have et “for højt” BMI. Jeg føler mig bare totalt malplaceret i det regnestykke fordi jeg ser meget normalt slank ud på trods af, at jeg efterhånden har fået en god babybule – og jeg nægter, at jeg skal få kropskomplekser igen pga. sådan et dumt (som du selv fremhæver) ligegyldigt tal.

    Men fedt du sætter fokus på det BMI! Det burde der være meget mere! 🙂

    • Hvor er det bare træls at du også har været i gennem den mølle med for højt BMI. Især når BMI ikke fortælle noget om ens generelle sundhedstilstand – altså ud over ens vægt ift. ens højde. Jeg ville sådan ønske at der kom mere fokus på fx fedtprocent og taljemål, da de har meget mere at sige end BMI.

      Kan godt forstå du er ked af at du skal hives igennem en masse ift. din graviditet. Jeg har selv været dér, og var simpelthen så ked af at få “overvægtig” mærket i nakken hver gang der var noget. Som du siger, så kan man blive helt deprimeret af at få det smidt i hovedet hele tiden. Der er sgu ikke noget at sige til, at der er så mange piger, der har problemer med deres krop, mad osv.

  4. Pingback: Til sundhedstjek #2

  5. Pingback: Til sundhedstjek #3

  6. Pingback: Bliver du mæt?

  7. Pingback: Et varigt vægttab på 15 kg!

  8. Pingback: Min sundhedstilstand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier