Jeg er en sucker for lækre salater, og spiser dem året rundt. Jeg elsker at bruge årstidens råvarer, og synes sagtens man kan blive mæt af en salat. For min skyld behøver der ikke være kød til. Jeg kan sagtens nøjes med et blande et æg eller nogle kikærter i for at få den rigtige mæthedsfornemmelse. Dog er min mand ikke helt enig i det;-). Men han kan heldigvis også godt li’ salater. Også gerne nogle, som er lidt spændende. Det er faktisk sjældent at vi laver en klassisk salat med iceberg, tomater, agurk og peberfrugter. Jeg kender mange som bare helst vil have den variant, men vi er jo heldigvis meget forskellige.
Vi spist grillmad i snart 14 dage, og jeg har derfor fundet lidt inspiration til nogle nye salater. Jeg tænker vi i hvert fald skal prøve vandmelon salaten med feta og avocado. Og så er jeg jo vild med edamamebønner, så det bliver nok også til sådan en salat med pinjekerner.
Nogle af favoritterne fra min egen lille opskriftssamling er den thai-inspirerede spidskålsalat med bønnespirer og peanuts, sommersalaten med radiser, den asiatiske nudelsalat eller den klassiske Cæsar salat.