Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Pseudotvillinger #6 – Hænderne fulde

03.11.2016 af: Tine Kategori: Børn

pseudotvilllinger

Jeg har tidligere øffet lidt over at være mor til to små børn (læs indlæggene 0,1,2,3, 4 og 5 her) . Til to med kun 17 måneders aldersforskel, vel at mærke. Pseudotvillinger, som man kalder det når der er mindre end halvandet år mellem søskende. Da jeg blev gravid med Anton, var jeg nærmest i frygt over at skulle være mor til to børn så tæt på hinanden. Og mit første ord, da jeg så den positive graviditetstest var da også “fuck” (læs hele historien om testen her). Anton var nemlig ikke planlagt, og jeg kunne ikke lige overskue endnu en graviditet. Den dag jeg tog testen stod jeg nemlig med en 8 måneder gammel pige på armen, og havde kun været tilbage på job i 14 dage efter endt barsel. Så graviditeten var ikke just drømmescenariet.

Og jeg har da også haft nogle hårde år, hvor der ikke har været det store overskud. Jeg endte desværre også med at måtte trække stikket, da Anton ikke var ret gammel. Dengang var det hele blevet lidt for meget, og jeg glemte at passe på mig selv. Jeg troede jeg skulle leve op til nogle idealer, og det pressede mig ud i en verden af tristhed. Men med god hjælp fra både familie og professionelle, kom jeg godt ud på den anden side.

I dag ser jeg noget lysere på min titel som mor til pseudotvillinger. Vi er ikke så presset af for lidt søvn mere, og det giver bare et helt andet overskud. I starten fik jeg nærmest ingen hvile. De fleste mødre kan sikkert skrive under på at hverdagen bliver en del mere aktivt når man får barn nummer 2. Nu er man på, på en helt anden måde, og man kan ikke længere bare tage en lur med barnet, da der jo også er en anden, der skal ses til. Man er vågen om natten flere gange. Der er flere, der skal puttes. og så videre. Og så videre. I mit tilfælde stod jeg ofte med Sofia på knapt 2 år, som stod op før kl. 5 om morgenen, og med Anton på 4-5 måneder, som endnu vågnede om natten for at få bryst. Så i lange perioder fik jeg ikke særligt meget søvn! Det pressede mig mega meget. Min mand gjorde selvfølgelig alt, hvad han kunne for at aflaste, men jeg gik alligevel rundt i en zombie-tilstand i lang tid.

Den periode med alt for lidt søvn er heldigvis ovre nu. Jeg synes stadig det er “hårdt” at være mor (og karrierekvinde med en aktiv fritid), men det er ikke længere fysisk hårdt – som jeg vil sige at manglende søvn er. Der er stadig masser af bekymringer, og mine to banditter giver mig rynker og grå hår hver eneste dag;-)

 

Print Friendly

2 thoughts on “Pseudotvillinger #6 – Hænderne fulde

  1. I hear you! Der er to år og to måneder mellem mine, og shit mand, det trækker tænder ud indimellem. Den lille på 11 måneder sover stadig virkelig dårligt om natten og står tidligt op, og når vi samtidig arbejder fuld tid plus begge to og skal være noget for den tre-årige også, er der ikke meget overskud til en selv. Jeg prøver dog at få trænet/løbet og plejet mine venskaber i det omfang, overskud og tid er til det – det giver mig energi og gør mig til en bedre mor, er jeg sikker på 😉

    Nå, men alt det for at sige: Good job! Mon ikke der kommer en dag, hvor vi sidder og griner over de år her i total undtagelsestilstand 🙂

    • Jeg kan godt forstå at manglende søvn bliver brugt som tortur, for man kan virkelig bliver presset til det yderste ved at skulle være på hele tiden. Som du siger så skal man også kunne være noget for den store, og det kan altså være svært når man har en lille, som ikke sover og natten, og som måske også en er soveskovl i løbet af dagen!
      Jeg drømmer nogle gange om en baby mere, men så kommer jeg i tanke om de lange dage og nætter uden søvn og hvile, og så er jeg kureret igen;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier