Kategoriarkiv: Rejser

Mandag efter ferie

31.10.2016 af: Tine Kategori: Rejser


Bloggen har ligget stille, da jeg var på ferie på Gran Canaria hele sidste uge. Men nu er det hverdag igen, og mandagen har stået på arbejde og børnehave. Da jeg tændte computeren i morges, ventede 134 ulæste mails på mig. Så var mandagen lige som i gang! Så da jeg lukkede computeren ned kl. 16.12 var jeg også færdig. I ordets bogstaveligste forstand. Nu er kl. 19.44, ungerne er puttet og jeg ligger på sofaen i løsebukser, uden bh og i hyggesokker.

Ferien var dejlig – og tiltrængt, og vi har da på trods af ret ustadigt vejr, fået lidt sol på næsen. Vi boede på et all inclusive hotel i Puerto Rico på den sydlige del af Gran Canaria, og selvom jeg før har hyldet all inclusive konceptet, så tror jeg vi er færdige med det for nu. Vi har ellers tidligere været ret heldige med de hoteller, vi har valgt, men jeg må altså bare ærligt sige, at det denne gang ikke var noget fornøjelse. Maden er overkogt, understegt, smagsløs og farveløs. Kun et par gange var der nogle gode retter i mellem. Efter sådan en uge føler jeg mig totalt deprimeret på mad-fronten, fordi der mangler farver, friskhed og sprødhed. Jeg mangler spændende retter og interessante smage. Så det er godt at være hjemme i egne kødgryder igen.

Maden er dog heldigvis ikke alt, og ferien var helt sikkert fantastisk for alle parter. Der er bare noget ved at tage sydpå på denne årstid. Man når lige at få en energi-indsprøjtning inden vinteren for alvor går i gang. For nærmest præcist 1 år siden, tog vi 14 dage til Thailand, og det skal vi helt sikkert igen. Feriekontoen bliver gradvist større og større, så der er håb forude;-)

Ferien var ren afslapning, og vi bevægede os nærmest kun i en radius af 50 meter fra poolen. Værelse-pool-bar-restaurant. Havde vejret været bedre, var vi helt sikkert også taget til stranden. Ungerne plagede os hver dag, men vind og skyer gjorde det simpelthen for koldt for dem. Når de kom op af den opvarmede pool var deres læber helt blå, så jeg tør slet ikke tænke på hvordan de ville have set ud på stranden. Vi var dog et enkelt smut forbi stranden på en gåtur og få sand mellem tæerne. Det er altså bare livet!

Et par dage i Paris

20.10.2016 af: Tine Kategori: Hverdagens momenter, Rejser, Snik snak

img_9807 img_9812 img_9819 img_9820 img_9851 img_9887 img_9913

Den sidste uges stilhed har skyldtes at jeg har været til messe i Paris. En fødevaremesse med arbejdet. En messe hvor nærmest alle fødevareleverandører møder op og viser deres varer. Messen er derfor uundgåelig når man arbejder med fødevarer, som jeg gør. Jeg sidder med salg og marketing i et handelshus, som importerer frosne varer som fx is, brød og seafood. Det sælger vi så videre til de danske supermarkeder enten under vores eget brand eller som private label.

For os handlede messen om at snakke med vores nuværende leverandører. Se hvad nyt, de havde at tilbyde. Finde nye leverandører. Og kigge på trends og tendenser. For findes selvfølgelig ikke kun i modeverdenen – men også inden for mad.

Vi tog af sted til Paris søndag morgen og var hjemme igen tirsdag sen aften. I den tid havde vi travet 20.000 skridt om dagen op og ned af de hårde messegulve. Messen er kæmpe stor, og der kører busser rundt til de 10 forskellige haller. Bare at komme fra den ene ende til den anden kunne godt tage 30 minutter – hvis man ikke kiggede på noget, vel at mærke! Vi fik derfor gået rigtigt meget. Så meget at min fødder stadig er helt smadrede. Jeg begik nemlig den dumme fejl at jeg aftenen før messen, da vi var ude at spise, tog et par stilletter på. Et par som jeg ellers går rigtigt godt i. Men som åbenbart lige skulle drille mig. Så jeg endte med at få 4 vabler. 1 på hver storetå og lilletå! Av! Det gør ikke ligefrem fødderne klar til to fuldpakkede messedage.

Paris bød ikke på så forfærdeligt mange andre oplevelser end messen. Den første aften var vi dog ude at spise på en tostjernet Michelin restaurant, L’Atelier de Joël Robuchon, og det var en kæmpe oplevelse. Vi fik sindssygt god mad og vin. Maden er typisk fransk, og var faktisk sådan lidt 1980’er inspireret. Men på den gode måde. Det viste sig at restaurantens sommelier fra dansk, så vi snakkede en del med Kevin i løbet af aftenen. Han valgte de bedste vine til vores mad. Så jeg endte faktisk med at blive lidt beruset. 1 glas champagne og 5 glas vin oven på en lang rejsedag uden mad, var mere end hvad jeg åbenbart kunne tåle 😉

Shopping og sightseeing blev meget minimalt. Jeg nåede lige lidt butikker i Les Halles, som også var vores metrostop. Og det betød at der kom 2 bluser med hjem i den lille håndbagagekuffert. Men mere var der heller ikke plads til!

CAN’T STOP THE FEELING!

12.10.2016 af: Tine Kategori: Dagens, Rejser, Snik snak

dsc_1035

“I got that sunshine in my pocket. Got that good soul in my feet…..” Den sang er en af mine yndlingssange for tiden! I morges, da jeg kørte på arbejde i solopgangen, måtte jeg fyre helt op for radioen i bilen, da Justin Timberlækker ramte mine ører. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at skråle med på sangen, og på en eller anden måde får den mig i bedre humør. Det samme gælder i øvrigt Joey Moe med “Smukkest på en søndag” og Burhan G med “Lucy”.  Jeg har altid været en poptøs, og det står jeg gerne ved :-). Jeg synger tit sammen med mine unger i bilen, og de elsker det. Sofia er begyndt at reflektere over sangene, og hun går rundt og siger: “Moar, syng lige den sang med …. i min t-shirt”.

Jeg kører op pumperne i øjeblikket, da jeg er godt fyldt op oven på den halvanden måned på mit nye job. Der har været ret travlt, og pga. en sygemelding og en opsigelse, prøver jeg at holde tungen i munden og samle informationer fra 3 forskellige jobområder. Oven i det har jeg de sidste par dage gået rundt med hovedpine, maveonde og stiv nakke. Jeg kan bare mærke at sygdommen lure lige rundt om hjørnet. Kender I det? Når man kan mærke at kroppen er svagere end normalt. Jeg har dog været på job de sidste par dage, men det har ikke været kønt! Men min tilstedeværelse var krævet til et vigtigt møde ude af huset i går. Godt makeup er opfundet. Der kom ekstra kindrødt på, og jeg måtte endda ty til øjenskygge for at se bare nogenlunde ud. Det bruger jeg ellers ikke i hverdagen 😉

I dag har der simpelthen været så koldt på kontoret at det i hvert fald ikke har bidraget til den begyndende ømme hals! Jeg har måtte sidde med mit halstørklæde hen over benene for at holde varmen. Godt jeg nåede at smide det om halsen i farten i morges. Og godt at jeg hoppede i en varmstriktøje. Ellers havde det da været helt skidt!

Sofia og Anton er heller ikke på toppen. I sær ikke Anton. Så vi ser frem til weekend, hvor vi kan sove længe (I wish), og putte under dynerne. Søndag drager jeg dog mod Paris med jobbet, da det er en stor fødevaremesse dernede. Det glæder jeg mig selvfølgelig meget til at opleve. Jeg glæder mig dog endnu mere til at vi drager på efterårsferie til sydens sol og varme. Om 10 dage hopper vi nemlig på et fly til Gran Canaria, og så skal vi flyde i poolen i en hel uge. Dejligt!

Det er mine svigerforældre, som har inviteret os på ferie. Det gjorde de også for 4 år siden, og vi glæder os til at gentage succesen. Vi skal af sted sammen med svigerinde, svoger og kusiner også, så der skal nok blive gang i den. Vi rejser med Spies, og skal bo i Puerto Rico på det hotel, der hedder Puerto Azul . Det ligger en spytklat væk fra centrum og den fantastiske Amadoras strand, så jeg er sikker på at vi nok skal finde på noget at lave ind i mellem pool, bamseklub og all inclusive ;-). I går kom jeg til at kigge på last minute rejser, og det gjorde mig bare endnu mere utålmodig for at komme af sted!

Skal I på efterårsferie?

Jeg savner London

28.06.2016 af: Tine Kategori: Rejser, Snik snak

London

De læsere, der har fulgt med på bloggen de sidste snart 7 år, ved at jeg er kæmpe fan af London. Jeg vil gå så langt at kalde den min yndlingsby. Fascinationen startede allerede som præ-teenager. Jeg var ofte i London med mine forældre, og jeg elskede det! Det var små smutture. 2-3 dage, hvor vi shoppede, så på seværdigheder og travede London tynd. Da jeg blev stor nok var jeg afsted med skolen, veninderne, kærester og arbejdet. Byen har altid trukket i mig. London kan noget. Byen har en helt speciel plads i mit hjerte.

Hvad kan London?

Jeg synes byen byder på lidt af det hele. Der er ufatteligt mange spændende seværdigheder. Både gamle og nye. Der er vand, hvorfra man kan få et fremragende vue af byen. Man kan endda også se byen fra oven fra enten London Eye eller fra skyskraberen The Shard. Der er mange små hyggelige områder i byen. Der er god mad. Og så er der vigtigst af alt, fantastiske muligheder for at shoppe.

Hvordan kommer man billigst til London?

Jeg har fløjet til London alle gange på nær een. Det var da jeg var afsted med handelsskolen i små 3 uger. Dengang eksisterede Harwich færgen, og vi skød turen igang med en ret vuggende sejltur. Der er meget forskel på prisen på flybilletter. Nemmest er det at søge på billigeflybilletter.dk. På den måde får man de billigste alternativer. Faktisk kan man komme afsted til London for under 700 kr. i starten af november. Det er endda for en returbillet. Det er jo billigere end en returbillet fra Odense til København hos DSB!

Det tager kun lidt over 1 time at flyve til London, så jeg vælger ofte de helt billige flyselskaber. Jeg behøver ikke ekstra sædeplads og mad på sådan en tur. Jeg er dog meget opmærksom på hvilken lufthavn, der flyves til. Der er mange lufthavne i London, og nogle er bedre end andre. Både hvad angår transport ind til London, og hvad det koster at komme derfra. Jeg vælger oftest Gatwick, da den har hurtig og forholdsvis billig togforbindelse ind til centrum.

Hvor bor man i London?

Jeg har været i London 15-20 gange og har selvsagt boet mange forskellige steder. Det mest luksuriøse sted er klart The Cumberland ved Marble Arch, som jeg skrev om for snart mange år siden. Men det er også til den dyre side. Hoteller i London er forholdsvis dyre ift. deres standard, men man kan sagtens være heldige at finde nogle, som er fine. Da jeg var afsted i oktober 2015 boede vi på et Holiday Inn hotel lige bag ved Oxford Street. Der var ikke en finger at sætte på noget. Og prisen var også meget rimelig.

Jeg synes det er vigtigt at hotellet ligger rimeligt centralt. Selvom der er gode tube-forbindelser overalt i London, så kan det hurtigt tage 30-45 minutter at komme ind til centrum. Og faktisk kan det også godt koste en del. Så jeg synes det er bedre at bruge pengene på et mere centralt hotel. De par hundrede kroner pr. nat er hurtigt tjent ind i sparet tid og sparede omkostninger på transport.

Hvad er jeres yndlingsby?

Når sommerferien er en charterferie

23.06.2016 af: Tine Kategori: Rejser

CharterferieBilledet er fra Viva Palma Nova på Mallorca. Læs mere her.

Hvorfor charterferie?

Enkelt, nemt og afslappende! sådan vil jeg gerne have min (sommer)ferie til at blive. Derfor har vi valgt at smide penge efter en charterferie. Vi rejser til Samos. På et all inclusive hotel. Hvor der er ekstra plads til børnene. Og hvor alt er inden for rækkevidde.
Det er bare let med en pakkerejse, hvor både fly og hotel er booket på en populær destination. På de fleste rejsemål venter der også guider, som kan komme med tips, tricks og hjælp. Der bliver sørget for os, og andre har tænkt alle de praktiske tanker. Det har jeg brug for i min hverdag. Jeg gider ikke tænke over noget i min ferie. Jeg vil kunne læne mig tilbage og nyde tiden med min familie. Det kan sagtens gøre på andre måder end på en charterferie, men der er altså bare noget ekstra praktisk ved sådan en type ferie. Især når der også er mad inkluderet. Så behøver man heller ikke tænke på det i en hel uge;-)

Hvad koster en charterferie?

Charterferie er dyr rejseform! Vi rejser midt i sommerferien, og det er klart den dyreste periode. Man kan også planlægge og booke selv, men min erfaring er at der faktisk ikke er så meget at spare. Man kan bruge meget tid på at surfe nettet tyndt, og tid koster jo også penge! Så mon ikke pakkerejsen godt kan betale sig i sidste ende? Vi betaler 26.000 kr. for 4 personer. Av min arm! Men vi har heldigvis kunne prioritere os ud af udgiften, og har lagt penge til side siden turen til Thailand. For os er det vigtigt at kunne rejse ud og opleve andre lande, så derfor ryger der hver måned et pænt beløb ind på en feriekonto i banken.

Vi har flere ugers ferie, og den ene uge skal som sagt bruges på Samos. Resten af tiden skal nyde i mine forældres sommer hus på Lolland. Her har vi været flere år i træk. Jeg tror faktisk snart vi har været dér 6-7 år. Det er også en super hyggelig måde at holde ferie på. Hvis det er godt vejr!! Men der følger også bare nogle flere ting med. Der skal handles, der skal laves mad, der skal gøres rent osv. Så for mig er det knapt så afslappende som en charterferie:-)

Hvordan skal I holde sommerferie i år?

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier