Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Kategoriarkiv: Opskrifter

LCHF Pizza med bund af spidskål

20.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

 

LCHF_pizza_spidskål_thespacebetween

For et par uger siden var jeg alene hjemme, og havde i lang tid planlagt at jeg skulle lave en pizza med spidskål. En vaskeægte LCHF pizza. Jeg tænkte at det måske var lidt et sats at servere for hele familien, da spidskål godt kan dele vandene herhjemme;-)
Men lad mig sige det med det samme. Pizzaen smager ikke af kål på nogen måde! Den er tværtimod dejlig mild i smagen. En sprød bund giver den dog ikke, men den kan alligevel anbefales. Og ellers er der jo altid LCHF klassikeren: Blomkålspizza!

Fyldet er helt op til en selv, men når bunden ikke er sprød som på en italiensk pizza, så synes jeg det er lækkert med lidt knas i form af asparges. Derudover har jeg en tomatsauce, chorizo og frisk parmesan i skiver på. Og så lige lidt basilikum for ekstra smag. Både før bagning og efter bagning.

200 g spidskål
2 spsk. Husk (den gule)
4 spsk. olivenolie
2 spsk. flødeost
1 dl revet parmesan
½-1 tsk. salt
Hak spidskålen i foodprocessoren. Bland de andre ingredienser i. Tricket er at få “dejen” så glat så muligt. Rul uden mellem 2 stykker bagepapir. Bag bunden i 15 minutter ved 175 grader. Put ønsket fyld på og bag igen.

HUSK AT DU KAN VINDE ET UR HER

Rå grønkålssalat med citronsyltede rødløg, ost & valnødder

15.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

Grønlålssalat_lchf_thespacebetween
Sidste år smed jeg en opskrift på en grønkålssalat fra Aarstiderne med persillerod. Den har vi faktisk ikke lavet i år, men vi har den seneste uge spist rigtigt meget grønkål. I søndags fik vi denne salat til en rest hamburgerryg, og de sidste 2 dage har jeg spist den helt plain samme med chili con carne. Grønkål gør sig rigtigt godt i salater, men hvis man ikke er til det, så kan jeg varmt anbefale at gå på opdagelse blandt en masse andre lækre salater. Her i vintermånederne holder jeg ekstra meget af sprøde salater, for jeg synes faktisk det passer fint til det tunge simremad. Det giver et fint modspil.

Man kan købe grønkål som er vasket og snittet, så det er faktisk super nemt at gå til. Jeg gav vist 18 kr. for en pose med 350 g i Rema1000, og den har altså kunne holde et par dage hos os. Jeg skal dog også lige sige at ungerne ikke har spist det, så det er altså kun til 2 voksne.
Min mand var lidt skeptisk over for salaten, men han endte med at trække sine ord i sig, og sagde at det var det bedste grønkål, jeg havde serveret til dato;-). Hvis man ikke er til rå grønkål, så kan det med fordel svitses på en varm pande et par minutter.

Grønkålssalat med citronsyltede rødløg, ost & valnødder, 2 voksne

Ingredienser
Ca. 175 g fintsnittet grønkål
1 rødløg
Saften fra 1 citron
½ blokost
1 håndfuld valnødder
2 spsk. olie

Fremgangsmåde
Skær løget i skiver, og læg det i blød i saften fra ½ citron. Jeg gør det nogle timer før eller morgenen, men det kan sagtens gøres kort før aftensmad. Så når løgene bare ikke at blive så søde.
Anret grønkålen med ost i tern samt hakkede valnødder. Bland en dressing sammen af 2 spsk. olie, 1 spsk. citronsaft samt salt og peber. Hæld den over lige inden servering.

Madplan #8

02.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Madplaner, Opskrifter

Madplan8_lchf_thespacebetween

Denne uges madplan er faktisk lidt svær at skrive! I skrivende stund har jeg nemlig levet af juice de sidste 24 timer. Så jeg er ved at være ret trængende efter noget mad. Juicekuren skal jeg nok skrive mere om senere, men det er egentlig blot en test for mit arbejde. Vi tester altid produkter internt inden de kommer på markedet, og denne gang er det altså en juicekur.

Men inden juicekur, nåede jeg lige at fylde depoterne godt op med god  mad. Mandag aften spiste vi nemlig den mest velsmagende mørbradgryde. Min mand var kæmpe fan selvom han skulede noget til den grønne mos;-). Jeg kan virkelig anbefale at afprøve den opskrift. I princippet kan man jo smide i af grønt, hvad man ønsker. Mine unger stejlede lidt over bønnerne, så dem vil jeg nok servere ved siden af næste gang.

Torsdag: Farsbrød og rodfrugter i tomatsauce

Fredag: Entrecote med grønt
Her hører der ikke den store opskrift til. Det gælder helt enkelt om at stege en god bøf og sautere noget grønt tilbehør til. Det er min form for fast food. Det tager ikke mere end 10-15 minutter at vaske og snitte grøntsager samt at stege en god bøf. Mit grønne tilbehør var løg, peberfrugt, asaparges og sugar snaps.

Lørdag: Flæskesteg med smørstegt kål

Søndag:  Mørbradgryde med grøn mos

Mandag: Lakseruller med flødeost, avocado og sesam

Tirsdag: Karrysuppe med kyllingespyd

Onsdag: Åben kyllinge”burger” med fritter af søde kartofler

Åben kyllinge”burger”¨+ fritter af sød kartoffel

01.12.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

 

Åben burger

I lørdags ville Sofia gerne have burger og pomfritter til aftensmad. Hun er begyndt at blive meget interesseret i, hvad vi skal have at spise. Og hun vil også meget gerne med ud og handle. Begge dele er ret hyggeligt, men sådan en tur til supermarkedet tager jo dobbelt så lang tid med en 4-årig som sidevogn. Hun fik dog lov til at finde alle tingene til vores lørdagsburger, og det blev ret godt. Jeg droppede burgerbollen og mine pomfritter blev skåret ud af en sød kartoffel. Jeg er nemlig gået all in på at få en flad mave. Både ift. træningsøvelser, men lige så meget at tænke over, hvilke fødevarer jeg smider indenbords. Mit år uden særligt meget stivelse har nemlig gjort mig meget bevidst om at jeg “svulmer op” af bestemte fødevarer. Så dem prøver jeg at undgå, og fylder mig i stedet med dem, som holder min mave flad.

Jeg har længe ville prøve sød kartoffel, og da Kvickly lokkede med en kæmpe en til kun 12 kr., så røg den i kurven. Den smager som navnet antyder af sød kartoffel. Lidt hen a la butternut eller græskar. Min mand var ikke vild med fritterne, men jeg synes det smagte godt. Ungerne fik helt almindeligt bølgepomfritter, så hvis de skal spise med, skal man måske øge kartoffelmængden.

Åben kyllinge”burger” med fritter af sød kartoffel, 2 voksne + 2 børn

Ingredienser
1 kæmpe sød kartoffel – jeg vil tro den vejede 300-400 g – tag hvad der passer
1 spsk. olie
Urtesalt
5-6 kyllingefileter
1 pakke sliced bacon
½ iceberg hoved
1 peberfrugt
2 avocadoer
1 pose revet cheddar
Salt og peber

Fremgangsmåde
Skræk kartoflen, og skær den til den pomfritter. Jeg vendte dem i olie, og krydrede med urtesalt. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader.
Steg imens kylling på panden. Krydr med salt og peber. Steg bacon sprødt. Skær peberfrugten i lange skiver. Vask salaten og brug bladene som bund/bolle. Byg burgeren op som en almindelig burger, og slut af med avocado og revet cheddar.

Lowcarb mørbradgryde med grøn mos

30.11.2015 af: Tine Kategori: LCHF, Mad, Opskrifter

 

Lowcarb mørbradgryde

En helt dugfrisk opskrift. Det har vi nemlig fået at spise her til aften. Efter 14 dage i Thailand med en masse eksotisk mad, trænger jeg til lidt god gammeldags dansk mad. Jeg har derfor fundet en lowcarb variant af mørbradgryde. Men masser af grønt og kød, og med grøn mos af broccoli og ærter til. Min mos blev lidt for tynd, da Anton allerede sad ved bordet og bad om mad. Jeg tog mig derfor ikke ordentlig tid til at dræne blomkålen. Men det smagte altså fantastisk alligevel. Faktisk sagde min mand “det smager sindssygt godt”.

Low carb mørbradgryde med grøn mos, 2 voksne + 2 børn

Ingredienser
500 g broccoli
150 g ærter
1 svinemørbrad
Olie til stegning
250 g champignoner
2 hakkede løg
2 gulerødder
200 g grønne bønner
150 g cocktailpølser
1 tsk. paprika
2 spsk. tomatpuré
1 dl grønsagsbouillon
150 g flødeost
1 tsk. salt
½-1 dl græsk yoghurt
1 spsk. smør
Salt og peber

Fremgangsmåde
Skyl broccolien og skær den i mindre stykker. Kog den i usaltet vand i 5 min. og lad ærterne koge med de sidste to min. Skær mørbraden i 2 cm tykke skiver, brun dem i olien og tag dem op. Skær champignonerne i skiver og svits dem let sammen med løgene. Skær gulerødderne i skiver og lad dem svitse med et par min. Nip bønnerne og skær dem i mundrette stykker. Tilsæt mørbradstykker, bønner, cocktailpølser, paprika, tomatpuré, bouillon, flødeost og salt og lad din mørbradgryde simre i 10 min. Hæld vandet fra grønsagerne og lad dem dryppe godt af. Blend broccoli og ærter med yoghurt og smør, smag til med salt og peber.

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier